Ordførere indkaldt til coronamøde onsdag eftermiddag

Ordførere skal til møde onsdag. Flere partier vil have kigget på coronarestriktioner efter nye meldinger.

Artiklens øverste billede
De Konservatives Per Larsen er en af de sundhedsordførere, der er indkaldt til coronamøde onsdag eftermiddag. Arkivfoto: Jens Dresling

Sundhedsordførerne i Folketinget er indkaldt til møde om coronasituationen hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag. Det skriver TV 2.

Mødet finder sted klokken 15, fortæller De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til Ritzau.

Flere partier, herunder De Konservative, har ytret ønske om, at restriktionerne ses igennem efter en ny melding fra Statens Serum Institut (SSI).

Seruminstituttet har mandag fortalt, at risikoen for at blive indlagt med omikronvarianten ser ud til at være halvdelen af deltavarianten.

- Jeg håber på baggrund af de positive meldinger fra SSI, at vi kan få løftet nogle af de her restriktionerne ret hurtigt. Her tænker på jeg på kulturlivet med biografer, teatre og museer, siger Per Larsen.

Også Venstre vil have set på restriktionerne. Sundhedsordfører Martin Geertsen sagde tidligere mandag til Ekstra Bladet, at der ikke skal være ”restriktioner en dag mere end nødvendigt”.

Regeringen ønsker dog ifølge sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) ikke at lempe restriktionerne her og nu.

- Det vil være uforsigtigt og forkert at tro, at vi kan stryge restriktionerne nu og her, hvor vi har meget voldsomme smittetal, sagde han tidligere mandag til Jyllands-Posten.

Han peger på, at restriktionerne er med til at sikre, at vi kommer godt igennem januar og februar.

Seruminstituttets faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde da også tidligere mandag til TV 2, at omikron stadig vil kunne presse sundhedsvæsenet trods de positive meldinger.

SSI forventer, at smitten med coronavirus vil toppe i løbet af januar. Fra februar ventes faldende smittetryk og mindre pres på sundhedsvæsenet.

De nuværende coronarestriktioner, der er godkendt af et flertal i Folketingets Epidemiudvalg, udløber 17. januar, medmindre de forlænges yderligere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.