De blev ikke gode venner på Samsø. Langt fra
15. december er sidste frist for at konstituere de nye byråd, der skal sidder efter årsskiftet. Nogle steder er det forløbet uden det store spektakel - og så er der kommuner som Samsø, hvor en aftale blev brudt, og Søren Wiese (V) sidder bitter tilbage.
Venstre-manden Søren Wiese tror bestemt ikke, at ordet »tillykke« kommer til at undslippe hans læber, når byrådskollegaen Marcel Meijer (S) onsdag får borgmesterkæden hængt om halsen. For Wiese er ærlig talt hamrende sur.
Det er tredje gang, at socialdemokraten Meijer med de hollandske rødder har fundet frem til en aftale, der gør ham til borgmester.…