Professor: Helt efter bogen at Mette Frederiksen selv skal journalisere

Professor i forvaltningsret peger på inhabilitetsproblematik, når embedsfolk selv skal vurdere dokumenter.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen under pressemødet, hvor der skulle besvares spørgsmål rejst i relation til smser i minksagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Reglerne er sådan, at det vil have undtagelsens karakter, at sms’er skal journaliseres, og jeg har ikke i den her sag fundet grundlag til at journalisere sms’er.

Sådan lød det onsdag aften fra statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt pressemøde i Statsministeriet om slettede sms-beskeder på sin egen telefon og telefonerne hos tre andre ledende medarbejdere i Statsministeriet.

Men kan det virkelig passe, at det er statsministeren selv, der skal afgøre, om sms-beskeder er væsentlige nok til at blive journaliseret?

Det er jo trods alt hende og hendes regering, som Folketinget har nedsat Minkkommissionen til at undersøge i sagen om aflivning af alle landets mink, som blev iværksat af regeringen uden lovhjemmel for et år siden.

Ja, det kan det faktisk godt. For sådan fungerer undersøgelseskommissioner, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

- Vi har netop ikke at gøre med en politimæssig undersøgelse eller ransagning, siger han.

- Hvis det er Britta Nielsen, der har snydt for mange millioner kroner, så kommer politiet til hendes arbejdsplads og tager hendes computer. Og så tager de computeren med til Søik (Bagmandspolitiet, red.), som gennemgår computeren fra start til slut.

- Men det er altså ikke den måde, det foregår på, når man er statsminister og bliver genstand for en undersøgelseskommission. Så anmoder man om oplysninger fra hende, og så samarbejder hun i vid udstrækning, siger Frederik Waage.

For nylig kom det frem, at blandt andet Mette Frederiksens telefon har været indstillet til at slette sms-beskeder automatisk efter 30 dage.

Hun kunne på pressemødet onsdag ikke angive et præcist tidspunkt for, hvornår den automatiske sletning blev aktiveret, men sagde, at Statsministeriet formodede, at det var sket senest i sommeren 2020.

På pressemødet oplyste statsministeren altså, at hun ikke havde journaliseret sms-beskeder fra sin telefon i sagen, hvilket ikke mindst partier fra oppositionen har fundet meget påfaldende og mistænkeligt.

Frederik Waage siger, at det er ”helt efter bogen”, at det er sagsbehandleren selv - i dette tilfælde Mette Frederiksen - der skal tage sms’er fra sin egen telefon og lægge dem over på en sag, hvis det er relevant.

- Undersøgelseskommissioner fungerer på samme måde som i civile sager, hvor man anmoder modparten om at fremlægge nogle dokumenter.

- Det baserer sig i høj grad på et samarbejde med dem, der er under undersøgelse, siger han.

Frederik Waage peger på, at denne sag viser, at den nuværende form for undersøgelseskommissioner er en ”uperfekt undersøgelsesform”, netop fordi den baserer sig på samarbejde med personer, der kan have noget i klemme.

- Her beder vi embedsmændene, som er under anklage, om at udlevere dokumenterne. Der er en inhabilitetsproblematik her, men sådan er ordningen, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.