Vidne i tårer i Rigsretten: »Jeg gjorde mit allerbedste i en utrolig vanskelig situation«
Embedsmænd i Udlændingestyrelsen følte sig under voldsomt pres fra Støjbergs ministerium for at adskille alle asylpar uden undtagelser, fortalte et tydeligt berørt vidne i Rigsretten.
Vidnets stemme skælvede, og tårerne pressede sig på.
»Nu er jeg jo ikke under anklage her i dag. Jeg sagde fra over for mine chefer. Når man sidder der i chok, kan man godt komme i tvivl,« lød det afværgende fra chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen, da hun tirsdag blev modafhørt af Inger Støjbergs forsvarsadvokat i Rigsretten.