Hvilke partier er i valgforbund til kommunalvalget 2021?

Forskere opfordrer alle vælgere til at sætte sig ind i de alliancer, som partierne har indgået til kommunalvalget den 16. november. De kan nemlig sende din stemme hen til et andet parti end det, du satte kryds ved.

Det er ikke kun din stemme, der er afgørende for, hvem der kommer i byrådet efter kommunalvalget den 16. november. Også de såkaldte valgforbund spiller en vigtig rolle.

På landsplan er der indgået over 300 valgforbund. Valgforskere opfordrer alle vælgere til at sætte sig ind i de alliancer, inden de går i stemmeboksen.

På kortet herunder kan du selv gå på opdagelse og finde ud af, hvilke valgforbund der er dannet i din kommune.

Valgforbund betyder, at partierne puljer stemmerne, når de skal omregnes til mandater i byrådene. Lad os se på tre scenarier i et tænkt eksempel, hvor et mandat kræver 4 pct. af stemmerne.

1: Liste A får 2 pct., og liste B får 6 pct. De står hver for sig, og derfor er der kun et mandat til liste B.

2: Liste A får 2 pct., og liste B får 6 pct. Nu er de gået i valgforbund, og derfor puljes stemmerne. Det giver tilsammen 8 pct. og dermed to mandater til valgforbundet. Liste B snupper begge, fordi det er så meget større. Her vinder liste B altså på liste A-stemmerne.

3: Liste A får nu 3 pct., og liste B får 5 pct. Partierne er i valgforbund, men denne gang bliver der et mandat til hver, fordi de er tættere på hinanden. Her vinder liste A altså på de overskydende liste B-stemmer.

Problemet er, påpeger forskerne, at ingen på forhånd kan vide, hvilken retning stemmerne sendes rundt i et valgforbund. Endnu mere uigennemskueligt bliver det, hvis der er tre, fire, fem eller flere partier i samme forbund.

»Nogle gange bliver der et lotterielement, som gør, at man ikke rigtig kan vide, hvad der sker med ens stemme. Det kan være, at man ender med at støtte et parti, som man egentlig er modstander af,« siger Jørgen Elklit, professor emeritus og en af landets førende valgforskere.

Som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, opfordrer valgforskerne derfor til at indføre et mere gennemskueligt og retfærdigt valgsystem. I mellemtiden bør vælgerne ifølge Jørgen Elklit være opmærksomme på, hvilke partier der er i valgforbund, når de står i stemmeboksen. Han understreger, at det sædvanligvis er partier, som ligger politisk tæt på hinanden, der går i valgforbund, så en stemme på SF kan ende hos S, eller så et kryds ved K kan blive en støtte til V.

Men mange steder findes umage alliancer. I Tårnby kan en stemme på De Radikale ende som en hjælp til Nye Borgerlige. Eller omvendt. På Bornholm kan et kryds ved Venstre støtte en lokalliste, der stiller med coronafornægtere. I Holbæk danner S og DF par.

»Har man som borger i Holbæk lyst til at stemme på Dansk Folkeparti og risikere, at det bliver en støtte til Socialdemokratiet? Den overvejelse må man gøre sig som vælger. Kan man leve med det, så er den ikke længere. Kan man ikke leve med det, må man finde på noget andet at gøre,« siger Jørgen Elklit.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.