Fortsæt til indhold
Politik

Folketinget skal tage stilling til loven om hadforbrydelser

Et borgerforslag, som vil gøre det lettere at dømme folk for hadforbrydelser, skal tages op i Folketinget. De røde støttepartier er klar til at stemme for lovforslaget.

Det skal være lettere at blive dømt for hadforbrydelser, og derfor skal det fremgå mere tydeligt i den danske straffelov, at en hadforbrydelse både kan være motiveret helt eller delvist af had.

Samtidig skal det være muligt at dømme personer, der chikanerer folk ud fra deres kønsidentitet, for en hadforbrydelse.

Det mener over 50.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforslag.

Vi ønsker at beskytte minoriteter, og det kan en lovgivning som denne hjælpe til med.
Rosa Lund, Enhedslistens retsordfører

Forslaget har dermed fået nok underskrifter til, at Folketingets partier nu skal drøfte det.

Det vækker glæde hos Enhedslisten og SF.

»Vi mener, at forslaget burde gennemføres i morgen. Det er alt for svært at dømme folk for racisme i Danmark, som loven er i dag, og det samme gælder for forbrydelser mod personer med en anden kønsidentitet. Vi ønsker at beskytte minoriteter, og det kan en lovgivning som denne hjælpe til med,« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Derfor er Enhedslisten klar til at tage forslaget med sig til finanslovsforhandlingerne.

Også hos SF mener man, at der bør ændres på loven for hadforbrydelser.

»Jeg er enig i, at det er ønskeligt, at vi hurtigt får gennemført denne lov. Vi skal have rettet op på det her område, så domstolene får mulighed for at dømme folk, der begår kriminalitet med et delvist racistisk motiv. Og jeg synes også, at det er noget miskmask, at loven om hadforbrydelser ikke inkluderer forbrydelser begået mod personer med en anden kønsidentitet,« siger retsordfører hos SF Karina Lorentzen.

»Jeg ved endnu ikke, om vi tager det med til finanslovsforhandlingerne, for det vigtige er, at vi får diskuteret det nu og her, og det gør vi med borgerforslaget,« siger hun.

Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse vurderede 5.000 personer i 2019, at de havde været udsat for en racistisk motiveret hadforbrydelse. Yderligere 5.000 vurderer, at de måske har været udsat for en hadforbrydelse. I 2019 var der kun 312 registrerede anmeldelser i politiets statistikker og heraf kun 12 dømte sager.

Netop det store mørketal håber Enhedslisten og SF at kunne komme til livs med en ny lov.

»Jeg synes, vi ser en opadgående og negativ udvikling i hadforbrydelser. Vi har flere sager, som ikke dømmes som en hadforbrydelse, selvom der er et tydeligt racistisk motiv, og samtidig har vi et stort mørketal,« siger Rosa Lund (Ø).

»Der er et kæmpe mørketal, fordi der er mange, der ikke anmelder. Det håber jeg selvfølgeligt på, at lovgivningen kan rette op på,« siger Karina Lorentzen (SF).

Borgerforslaget blev stillet den 28. februar. Udover at gøre det muligt at dømme for et delvist hadefuldt motiv i retssager samt gøre det muligt at dømme personer, der chikanerer folk ud fra deres kønsidentitet for en hadforbrydelse, ville forslagsgiverne have, at chikane mod handicappede skal inkluderes i lovgivningen. Sidstnævnte er dog i mellemtiden blevet ændret i loven.