Ellemann mister endnu en stemmesluger

Det er 2019-valgets femtestørste stemmesluger, der nu forlader Venstre som én af flere i rækken. Ellemann er »rigtig ærgerlig«.

Artiklens øverste billede
Tommy Ahlers fik 26.420 personlige stemmer ved valget i 2019 og blev dermed valgets femtestørste stemmesluger. Partiformand Jakob Ellemann-Jensen fik 19.388 personlige stemmer. Arkivfoto

Med Venstres nu forhenværende klimaordfører Tommy Ahlers’ exit fra Folketinget, mister partiet endnu en af sine helt store stemmeslugere.

Siden folketingsvalget har store profiler som tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen, Inger Støjberg, Britt Bager og Marcus Knuth forladt partiet.

Med sig tager de nogle af de højeste personlige stemmetal fra valget i 2019. Med Tommy Ahlers betyder det, at i alt 126.357 personlige stemmer er smuttet fra Venstre siden valget.

Tommy Ahlers stod for 26.420 af dem og blev dermed valgets femtestørste stemmesluger – kun overgået af statsminister Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Pernille Skipper og Inger Støjberg.

Ahlers overrasket over politik

Tommy Ahlers har for Venstre været ansigtet på partiets øgede fokus på den grønne omstilling og var således hovedforhandler for partiet ved forhandlinger om klimaloven.

Ahlers selv oplyser i en pressemeddelelse, at hans beslutninger bunder i, at han »gerne vil være med til at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere«:

»Og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode idéer.«

»Venstre er klart på vej i den rigtige retning med stærkt fokus på klimakrisen, og hvordan den grønne omstilling kan bruges til at skabe nye jobs, og jeg vil gerne takke Jakob Ellemann-Jensen for at have vist mig stor tillid hele vejen og give mig gode muligheder for at sætte mit præg på kursen,« lyder det i pressemeddelelsen.

Fra Tommy Ahlers lyder det endvidere på Facebook, at det har overrasket ham, at politik handler »så meget om det politiske spil og så lidt om, hvordan politikken fungerer i den virkelige verden og at tænke nyt«.

»Politik er vigtig, og derfor følger alle med. Men det gør også, at det lidt for tit bliver historien, der bliver vigtig og ikke det, vi kan skabe. Jeg håbede, jeg kunne forandre politik, men i stedet for er politik ved at forandre mig,« skriver han.

Politik er vigtig, og derfor følger alle med. Men det gør også, at det lidt for tit bliver historien, der bliver vigtig og ikke det, vi kan skabe.

Tomme Ahlers i pressemeddelelse

Ahlers blev hentet ind på ministerholdet af Lars Løkke Rasmussen i 2018 og her gjort til uddannelses- og forskningsminister.

Inden sin entré i politik var han kendt som iværksætter efter blandt andet salg af onlinetjenesten Zyb. Særlig var han kendt i offentligheden som et af de toneangivende ansigter i DR-programmet “Løvens hule”.

Ærgerlig Ellemann

Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, ønsker i dag ikke at stille op til interview med Jyllands-Posten, men skriver på sin Facebook-profil, at han er »rigtig ærgerlig« over Ahlers beslutning:

»Jeg har forståelse for, at Tommy vil prøve noget andet, og at han begrunder sit stop i dansk politik med, at politik går for langsomt og handler for meget om uenighederne.«

»Dansk politik er desværre en træg kultur at finde sig til rette i, når man kommer fra erhvervslivet [...]. Selvom Tommy stopper på Christiansborg som aktiv politiker, vil han fortsat være medlem i Venstre, og min gode og fortrolige ven,« lyder det i opslaget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.