Nordisk Ministerråd lover bedring trods rod i regnskaber

I et par år har Rigsrevisionen i Danmark undret sig over de regnskaber, der er kommet fra Nordisk Ministerråd, som er de nordiske regeringers samarbejdsorgan. Men fra 2020-regnskabet burde alt være i orden.

Det lover rådets generalsekretær, finske Paula Lehtomäki, onsdag på et pressemøde.

Hun understreger dog, at der har været ”store forvaltningsmæssige udfordringer” i Nordisk Ministerråd.

Forud for pressemødet har ministrene med ansvaret for samarbejdet i de forskellige nordiske regeringer udtrykt bekymring over problemerne.

Problemet er, som udlagt af ministerrådet selv, at der tidligere er taget et it-system i brug, der ikke var klar, og særligt, at der har manglet fakturaer og kontrakter til at holde styr på, hvad rådets penge er gået til.

Både Paula Lehtomäki og økonomichef Gerner Oddershede mener dog ikke, at der er tegn på svig eller bedrageri.

- Der er tale om, at projekter er sat i gang uden en kontrakt, eller er blevet afsluttet med betaling uden en afsluttende rapport, sagde Lehtomäki på pressemødet onsdag.

- Så der er tale om forvaltningsmæssige brister og fejl. Ikke om finansielle uklarheder.

En større intern revision har ifølge Oddershede bragt orden i de forskellige regnskaber.

- Vi har ændret en del penge mellem 2020- og 2021-regnskaberne. En stor del af vores udfordringer har været, at vi har placeret regnskabstallene i den forkerte periode. Det har været en stor del af det, vi har rettet, siger han.

Rigsrevisionen i Danmark er fortsat ikke færdig med at gennemgå regnskabet for 2020.

På pressemødet blev der stillet spørgsmål fra DR til særligt et kreditkort, hvor der manglede faktura for udgifter på 52.000 kroner.

Ministerrådet kan dog se, hvor pengene er sendt hen. Ifølge Gerner Oddershede er der derfor ikke den store tvivl om, hvad pengene er gået til.

Det største beløb, der er spørgsmål til, er gået til køb af licens til et it-program. Der er også mindre beløb brugt i supermarkeder og fødevarebutikker.

Da der ikke findes faktura fra købene, kan Nordisk Ministerråd ikke udelukke, at det er gået til privat forbrug. Men der er ikke noget, der har givet anledning til at tro det ifølge økonomichefen.