Økonomiaftale vækker vrede: »En fuckfinger« til handicapområdet

Regeringen og KL har med aftale for kommunerne ikke givet socialområdet det løft, organisationer håbede på.

Artiklens øverste billede
- Man bruger allerede pengene to gange nogle steder. Der kommer flere mennesker med handicap til, og man bruger ikke ret mange flere penge på området. Så andelen af penge per hoved er jo ikke større, end det har været længe, siger Thorkild Olesen. Arkivfoto

Der er tale om en decideret "fuckfinger" til handicapområdet med den nye aftale om kommunernes økonomi, som er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Det siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Han mener, at man med aftalen nedprioriterer handicapområdet, der i forvejen er presset.

- Man bruger allerede pengene to gange nogle steder. Der kommer flere mennesker med handicap til, og man bruger ikke ret mange flere penge på området. Så andelen af penge per hoved er jo ikke større, end det har været længe, siger Thorkild Olesen.

- Det her er en decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen.

Aftalen om kommunernes økonomi blev indgået mellem regeringen og KL tirsdag aften og sætter rammerne for 2022.

Forud for forhandlingerne havde kommunerne ønsket sig 5,5 milliarder kroner over tre år til at hæve kvaliteten på blandt andet handicapområdet.

Det fik de ikke. Alligevel omtalte KL-formand Jacob Bundsgaard (S) det som et mindre løft af socialområdet, da aftalen blev præsenteret tirsdag aften.

Det kan Thorkild Olesen imidlertid ikke se.

- Overhovedet ikke. Der er tværtimod en nedprioritering af handicapområdet og en nedprioritering af ambitionen om at gøre det bedre på handicapområdet.

- Jeg kan godt forstå, at Jacob Bundsgaard siger det, han gør. Hans ambitioner var jo åbenbart andre, da han gik ind til forhandlingerne. Jeg kan bare ikke bruge det til noget, siger Thorkild Olesen.

Også hos fagforeningen Socialpædagogerne er der onsdag skuffelse over aftalen, siger formand Benny Andersen.

- Den løfter ikke området, som den bør. Der vil stadig være mennesker med handicap, der er afhængige af et velfærdssamfund.

- Vi vil stadigvæk skulle opleve, at folk skal tidligere i seng, end de vil, fordi der ikke er personale nok, og vi vil stadig opleve, at de får skåret aktivitetstilbud væk, siger han.

Et centralt problem er ifølge Benny Andersen, at socialområdet aldrig har mærket et velfærdsløft, ligesom andre områder har. Imens stiger antallet af mennesker, som har brug for hjælp.

- Der har ikke været tilført penge ligesom på minimumsnormeringer. Så vi har et efterslæb, og det retter det ikke engang op på.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, mener ikke, at der inden for aftalens rammer er muligheder for at forbedre området.

- Hvis man skal forbedre servicestandarden og være med til at sikre retssikkerheden for udsatte borgere, betyder det, at socialrådgiverne skal sidde med færre sager, udføre mindre administrative og bureaukratiske opgaver, end de gør i dag.

- Det vil alt andet lige betyde, at området skal tilføres penge. Så jeg ser ikke noget forbedringspotentiale i den aftale, der er indgået mellem regeringen og KL, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.