• Opdateret 13/11/2020 kl. 14:30

Venstre støtter ikke regeringens forslag til minklov

Manglende lovgrundlag i minksag presser regeringen, der vil forbyde hold af mink frem til 31. december 2021.

Artiklens øverste billede
- For at sige det lige ud og kort: Det lovforslag, vi førstebehandler i dag, er et stykke makværk og ikke en anstændig behandling af hverken avlere eller følgeerhverv. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Som regeringens lovforslag om mink er i øjeblikket, kan Venstre ikke støtte det.

Sådan lyder det fra gruppeformand Karsten Lauritzen (V) under førstebehandlingen af lovforslaget.

- For at sige det lige ud og kort: Det lovforslag, vi førstebehandler i dag, er et stykke makværk og ikke en anstændig behandling af hverken avlere eller følgeerhverv.

- Så på det nuværende grundlag og med det nuværende forslag kan Venstre ikke støtte det, siger Lauritzen i Folketingssalen.

Heller ikke de øvrige partier i blå blok kan stemme for lovforslaget, som det ser ud nu.

Med lovforslaget vil regeringen forbyde hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021.

Onsdag i sidste uge besluttede regeringen, at alle mink - raske som syge - i Danmarks skal slås ned, da der er fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.

Det er dog efterfølgende kommet frem, at regeringen ikke har haft lovgrundlaget på plads i forhold til aflivningen af alle mink.

- Vi kan meget i Folketinget, men vi kan ikke lovgive de millioner af døde mink til live, siger Lauritzen.

- Derfor handler det for os i Venstre om at sikre avlerne og deres familie deres erstatning og levebrød, som de er blevet frarøvet af en ulovlig ordre fra regeringen.

- Derfor arbejder vi i Venstre for, at der kommer en fuld og hel erstatning. Vi håber på, at lovforslaget bliver forbedret i et omfang, hvor vi kan se os selv i det, siger Lauritzen.

Han henviser til, at Folketingets partier siden mandag har forhandlet om erstatning til minkavlerne.

Om Venstre principielt er enig i at aflive alle mink for at værne om folkesundheden, svarer Lauritzen til Ritzau:

- Det er desværre på nuværende tidspunkt ikke så vigtigt, hvor vi står, fordi regeringen har med deres ulovlige beslutning de facto aflivet erhvervet. Nu handler det om at få den største mængde erstatning.

Er det godt for folkesundheden eller ej at aflive mink?

- Hvis den store mængde af mink i Danmark udgør en betydelig risiko for folkesundheden, så er vi også af den opfattelse, at så må man handle på det, siger Lauritzen.

Han mener, at det sundhedsmæssige grundlag for regeringens beslutning skal udfordres. I form af en second opinion eksempelvis, fordi en række eksperter har sået tvivl om grundlaget.

Lauritzen medgiver, at det er unormalt, at man ikke stoler blindt på sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det vil med lovforslaget blive forbudt at føre mink ind og ud af Danmark, føre mink mellem minkfarme og tilføre nye mink til dyrehold.

Loven tæller ikke zoologiske haver, cirkus eller privatejede mink, så længe man har maksimalt fem mink.

En overtrædelse af loven vil kunne give bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Med loven i hånden vil myndighederne med politiets hjælp kunne tvinge sig adgang til minkfarme.

Lovforslaget inkluderer også at åbne for erstatning til de minkfarme, der skal slå deres dyr ned.

Desuden fremgår det, at man med lovforslaget lægger op til, at minkavlerne får erstatning svarende til ekspropriation. Altså erstatning for tvangsovertagelse fra statens hånd.

Regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten støtter lovforslaget, selv om de udtrykker kritik af regeringens ageren i sagen, hvor der altså er begået lovbrud.

Særligt Enhedslisten har udtalt, at partiet ikke kan garantere at frede fødevareminister Mogens Jensen (S).

Det afgørende bliver den redegørelse om sagen, der kommer onsdag i næste uge, samt det minksamråd, som Enhedslisten har indkaldt til dagen efter.

Under debatten fredag vil oppositionen have Mogens Jensen til at bekræfte, at der er begået lovbrud. Ministeren beklager gentagne gange, at der er "begået fejl".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.