Særlig undersøgelseskommission skal sikre fortrolighed i FE-sag

Regeringen er nu klar med rammerne for den uvildige og uafhængige undersøgelse af spionsagen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Konkret vil regeringen fremsætte et lovforslag om at nedsætte en særlig undersøgelseskommission, som skal forsøge at nå til bunds i sagen. Det skal sikre fortrolighed i undersøgelsen, oplyser Justitsministeriet.

»Især af hensyn til den betydelige mængde klassificeret materiale, der vil indgå i undersøgelsen, vil kommissionen blive nedsat ved en særlig lov, der sikrer fortroligheden omkring de forhold, der undersøges,« skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Det bliver tre landsdommere fra Vestre Landsret, som skal undersøge sagen.

Spionsagen kom til offentlighedens kendskab, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, i august kritiserede FE for siden 2014 at have tilbageholdt og givet tilsynet urigtige oplysninger om sin indhentning og videregivelse af oplysninger.

Siden har medier afdækket, at sagen konkret handler om mulige ulovligheder i FE’s samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Forsvarsminister Trine Bramsen har valgt at hjemsende FE-chef Lars Findsen, fhv. FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel og to andre ledende FE-medarbejdere.

Samtidig varslede Trine Bramsen den 24. august en uafhængig undersøgelse af sagen.

Mandag var rets- og forsvarsordførere fra Folketingets partier til møde i Justitsministeriet, hvor de blev orienteret om planen for den uvildige undersøgelse.

Undersøgelsen skal fokusere på de mest centrale og konkrete punkter i TET’s kritik, herunder:

Hvis kommissionen vurderer, at andre væsentlige forhold skal kulegraves, kan den rette henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup. Han vil så - i samråd med forsvarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne – beslutte, om forhold skal omfattes af undersøgelsen.

Kontroludvalgets fem medlemmer er Kristian Jensen fra Venstre, Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet, Morten Østergaard fra De Radikale, Karina Lorentzen fra SF og Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Justitsminister Nick Hækkerup orienterede pressen om undersøgelsen ved 16-tiden, men på grund af sagens følsomme karakter ville han ikke svare på spørgsmål, havde han ladet vide på forhånd. Jyllands-Posten spurgte dog alligevel ministeren, om alle forhold nævnt af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil blive undersøgt, men det ville ministeren ikke svare på.

Tilsynet har som følge af sin undersøgelse af oplysninger fra en eller flere whistleblowere fastslået, at der er indikationer på, at FE før tilsynets opfattelse i 2014 har igangsat ulovlige operationelle aktiviteter, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere. Dét forhold er ikke i Justitsministeriets pressemeddelelse nævnt som noget, der skal undersøges. Det samme gælder et andet punkt, som tilsynet nævner, nemlig at der er indikationer på, at FE’s ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

Det fremgår heller ikke, om en mistanke om, at FE og/eller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har vildledt Folketingets kontroludvalg, skal undersøges. Pernille Skipper og Christina Egelund udtalte for nylig til Jylland-Posten, at de har en alvorlig bekymring for, at FE og/eller Claus Hjort Frederiksen har givet forkerte og vildledende oplysninger, mens de var medlemmer af Folketingets kontroludvalg for henholdsvis Enhedslisten og Liberal Alliance.

Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm er langt fra tilfreds med den bebudede undersøgelse. På det sociale medie Twitter skriver hun:

»Absurd at Justitsministeren vil undersøge FE-sagen, uden at sige hvad undersøgelsen skal handle om, og belejligt heller ikke vil svare på nogen spørgsmål om det. V og S er vist blevet enige om at redde røven på hinanden og mørklægge sagen. Beskæmmende for demokratiet!«

Skal arbejde hurtigt

Regeringen understreger, at det er afgørende, at der er tillid til, at landets efterretningstjenester agerer inden for deres beføjelser og samarbejder med de tilsyn, der skal kontrollere dem.

»Derfor er det også afgørende, at der bliver fulgt op på den kritik og de anbefalinger, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne er kommet med,« skriver Justitsministeriet.

Undersøgelsen skal gennemføres »hurtigst muligt«. Så vidt muligt skal kommissionen have afsluttet dens arbejde et år efter nedsættelsen – både af hensyn til involverede personer, men også for at »afklare og normalisere« forholdene, så FE kan varetage tjenestens opgaver effektivt.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget allerede i Folketingets åbningsuge - altså denne uge - med henblik på, at undersøgelsen kan igangsættes inden årets udgang.

Som opfølgning på TET’s kritik sætter regeringen desuden gang i et arbejde med at indhente erfaringer fra andre lande om en whistleblowerordning.