Finanslov i skyggen af corona: Wammen vil holde ekstra godt på pengene i år
Regeringen forventer stort fald i det økonomiske råderum og lægger op til en finanslov i coronaens tegn.
Finansministre har altid haft ry for at være fedtede med at bruge penge.
Men lige netop i år vil finansminister Nicolai Wammen være ekstra tilbageholdende med at åbne statens skattekiste for gode og »sympatiske« projekter.
Årsagen er ikke overraskende coronakrisen:
»Det kan i virkeligheden siges utroligt enkelt. Finansloven for 2021 kommer til at handle om at få Danmark bedst muligt gennem coronakrisen,« siger Nicolai Wammen, som lige nu præsenterer regeringens finanslovsforslag for næste år.
Der bliver tale om en »helt anderledes finanslov end vi er vant til,« fastslår han.
For eksempel er den pose penge, som regeringen har afsat til at imødekomme ønsker fra de øvrige partier − den såkaldte forhandlingsreserve − skrumpet ind til 1,5 mia. kr. i forhold til 2,1 mia. kr. på sidste års finanslov.
En anden krisemarkør er, at regeringen forventer, at det økonomiske råderum i 2025 vil være skrumpet til 19,5 mia. kr. Af disse er 11 mia. kr. beregnet til at dække det såkaldte demografiske træk, som er øgede udgifter forbundet med at der bliver flere ældre og børn.
Regeringen har dog afsat 9,2 mia. kr. i 2021 til yderligere tiltag, der skal hjælpe økonomien gennem coronakrisen − samtidig med at regeringen lover at styrke velfærden, »sikre fremtidens klima, miljø og natur, sætte børnene først og prioritere ældre«.
»Krigskassen«, som regeringen har døbt den midlertidige milliardpulje, skal holde hånden under danske arbejdspladser og sikre et stærkt sundhedsvæsen, siger Wammen. Pengene skal også bruges til at indkøbe- og vaccinere befolkningen, når en covid-19-vaccine forhåbentlig er klar.
Netop for at kunne pumpe mest mulig corona-relateret hjælp ud i samfundsøkonomien, lægger Wammen op til at køre med det maksimalt tilladte underskud på de offentlige finanser næste år. Nemlig et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 procent af bnp.
»Der er lang vej til at sige, at vi er ude af krisen,« siger Wammen, som dog også har plads til optimisme:
»Vi skal bruge krisen klogt. Ikke mindst når det gælder om at tage nye skridt i den grønne omstilling,« siger han.
Ældre, børn og politi er tre af regeringens hovedprioriteter. Der afsættes 1,4 mia. kr. til initiativer til børn, herunder særligt til at give udsatte og anbragte børn en bedre fremtid.
400 mio. kr. skal løfte kvaliteten i ældreplejen.
Og trygheden i samfundet skal styrkes gennem et mere synligt politi, mener regeringen, som afsætter 2,1 mia. kr. i 2021 til bl.a. at etablere 20 nærpolitistationer og give flere lokalbetjente.
Støttepartier savner klimafokus
Vanen tro har regeringens støttepartier allerede brokket sig over, at regeringen ikke afsætter flere penge.
SF efterlyser for eksempel penge til en fuld indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne i 2024 i stedet for 2025, og De Radikale savner prioritering af klimaindsatsen i Nicolai Wammens finanslovsudspil.
Om reaktionerne fra støttepartierne siger finansministeren:
»Jeg har set kritikken, men jeg er ikke enig i den.«
Ved siden af finanslovsforhandlingerne hen over efteråret bliver der travlhed på Christiansborg. Blandt andet kommer der til at være forhandlinger om en flerårsaftale for politiet og Det Kongelige Teater samt udmøntning af forskningsreserven og reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Dertil kommer vigtige klimaforhandlinger og armlægningen om en endelig model for tidligere pension til nedslidte.
