Fakta: Finansloven er statens budget for næste år
Mandag fremlægger regeringen sit forslag til finansloven. Her følger et overblik over, hvorfor den er vigtig.
Mandag vil finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægge S-regeringens forslag til, hvordan finansloven for næste år skal se ud.
Få her et overblik over, hvad en finanslov går ud på:
- Finansloven indeholder statens budget for det kommende år.
- Regeringen skal hvert år fremsætte sit finanslovsforslag før 1. september. Det står i Grundloven. Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov.
- Derefter mødes Folketingets medlemmer kort efter for at tage den indledende debat om regeringens finanslovsforslag.
- Finanslovsforslaget bliver - ligesom andre lovforslag - behandlet tre gange i Folketingssalen, inden det vedtages. Sideløbende foregår politiske forhandlinger mellem typisk regeringen og dens støttepartier.
- I gennemsnit fylder en finanslov cirka 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder omkring 2.500 sider. Finansloven er således den mest omfattende af alle love.
- Statens budget for et år er cirka 700 milliarder kroner. Partierne vender dog ikke hver en krone i forhandlingerne. Størstedelen af beløbet er bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.
- Oftest er finanslovsaftalen på plads i november og endeligt vedtaget i december. Der er dog undtagelser - som i 2008, hvor den først blev vedtaget 17. april på grund af folketingsvalget 13. november 2007.
- Hvis der ikke kan findes flertal for finansloven, før året er omme, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.
Kilde: Folketinget.