Regeringen vil fortsætte med at tage pas fra fremmedkrigere

Regeringen vil videreføre den lov, der giver udlændinge- og integrationsministeren ret til administrativt at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere. Loven, der blev hastebehandlet sidste år, står til at udløbe 1. juli 2021.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Regeringen vil gå langt for at undgå, at fremmedkrigere vender tilbage. Vi taler om mænd og kvinder, der har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser, og som har forrådt det danske samfund.

- Derfor skal loven naturligvis gøres permanent, og jeg håber på bred opbakning i Folketinget, skriver fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).

Ifølge ministeriet har fem personer administrativt fået fjernet deres statsborgerskab, siden loven trådte i kraft. Yderligere fire sager er under behandling.

Loven om administrativ fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab blev vedtaget sidste år efter en hastebehandling. Derfor blev den vedtaget med en solnedgangsklausul, der betyder, at loven har en udløbsdato.

Loven blev stærkt kritiseret for potentielt at være i strid med en række konventioner og for at være et brud med grundlæggende retsprincipper i Danmark.

I december sagde Christian Brown Prener, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitets juridiske institut, til Folketingets retsudvalg:

- At fratage et individ dets statsborgerskab er et yderst kontroversielt tiltag, der fjerner borgerlige og juridiske rettigheder.

- Det er et indgreb, der i sin ekstremitet, set i retsteoretisk perspektiv, kun kan sammenlignes med dødsstraf.

Han fremførte derudover en række kritikpunkter.

En ting er, at lovændringen med tilbagevirkende kraft ændrer måden, personerne bliver straffet på. Og lovgivning med tilbagevirkende kraft strider imod menneskerettighederne.

Et andet er, at processen er gjort administrativ, og beslutningen - først efter at den er gennemført - kan indklages til domstolene. Det er ifølge Christian Brown Preners vurdering på det tidspunkt ”i strid med dansk retstradition”.

Det kan lede til vilkårlig retsanvendelse og er i strid med konventionerne, blev det fremført.

Han kritiserede også, at afgørelsen om fratagelse af statsborgerskab bliver sendt til personens e-Boks, og at det derefter er personens eget ansvar at reagere, hvis vedkommende vil have afprøvet afgørelsen ved domstolene.

Det kan være svært at tilgå sin e-Boks fra eksempelvis en krigszone eller fangelejr, lød det.