Corona-hastelov om tvang har ikke været benyttet i snart tre måneder

Det vakte stor debat, da regeringen i foråret gav sundhedsmyndighederne mulighed for med politiets hjælp at tvinge borgere i isolation eller behandling for coronavirus, hvis der blev konstateret smitte eller bare mistanke om smitte.

Siden da er coronakurven fladet betragteligt ud i Danmark, og nu viser det sig, at muligheden for tvang ikke har været benyttet i snart tre måneder. Senest, en borger blev tvunget til at isolere sig, var den 27. april, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Jyllands-Posten.

Muligheden for tvang trådte i kraft den 18. marts, og siden da har Styrelsen for Patientsikkerhed i fire tilfælde udstedt påbud til borgere. Alle fire gange handlede det om, at borgeren skulle lade sig isolere, og alle fire gange var politiet inddraget.

I én af sagerne blev der også udstedt et påbud om testning for covid-19, oplyser styrelsen.

Mest vidtgående siden krigen

Hastelovene på epidemiområdet, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, da coronakrisen var på sit højeste, og smittetallene steg voldsomt, er blevet kaldt de mest vidtgående indgreb i borgernes personlige frihed siden Besættelsestiden.

De gjorde det bl.a. muligt at sænke forsamlingsforbuddet til bare to personer og gav myndighederne ret til at tvangsundersøge, tvangsbehandle eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte med coronavirus, ligesom tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper i befolkningen var med i kataloget.

Lovene opnåede kun fuld opbakning i Folketinget, fordi de havde en solnedgangsklausul, som betyder, at de automatisk udløber 1. marts 2021, medmindre andet besluttes.

Desuden skal lovende tages op til revision i Folketinget i november.

Ikke længere nødvendig

Men i takt med at tallene for coronaindlagte patienter er faldet markant i Danmark, har flere partiet presset på for at få rullet hastelovene tilbage. Nye Borgerlige mener f.eks, at lovene skal ophæves allerede 1. august.

Ifølge Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, understreger tallene for brugen af tvangsindgrebene yderligere, at lovene ikke længere er nødvendige og bør ophæves.

»Det er kun positivt, at reglerne (muligheden for tvang, red.) ikke har været benyttet mere, men det viser også bare, at vi nu står et helt andet sted, end da hastelovene blev vedtaget. Der er ikke længere nogen grund til, at sundhedsministeren har de temmelig vidtgående beføjelser, som ligger i hastelovene,« siger han.

I stedet for hastelovene skal Folketinget efter sommeren vedtage en ny epidemilov, som tager højde for en mulig anden coronabølge i efteråret, men samtidig sikrer de grundlæggende frihedsrettigheder og definerer klokkeklart, hvornår et indgreb er politisk bestemt, og hvornår det bygger på sundhedsfaglige vurderinger, mener Enhedslisten.

Mandag blussede debatten op igen, efter at formændene for to lægeforeninger i Kristeligt Dagblad opfordrede til, at hastelovene blev skrottet. Den nuværende corona-situation kan ikke retfærdiggøre at beholde de ekstraordinære redskaber i ministerens værktøjskasse, lød budskabet fra Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

»Jeg kan ikke se argumentet for, at grundloven skal gradbøjes, når vi har så utroligt lavt et smittetal, som vi har, takket være, at befolkningen i så høj grad overholder retningslinjerne,« sagde han til avisen.

Arbejdet er i gang

Sundhedsministeriet oplyser, at arbejdet med at udforme en ny epidemilov, som skal erstatte den nuværende, allerede »er i fuld gang«.

Før sommerferien holdt Magnus Heunicke møde med Folketingets partier, og der er planlagt et nyt møde i august.

»En ny epidemilov skal ikke alene kunne håndtere den aktuelle coronapandemi, men også mulige fremtidige pandemier. Der er derfor behov for et grundigt forarbejde med involvering af alle relevante interessenter,« skriver ministeriet i en kommentar.

Selvom tvangsindgrebene kun har været benyttet fire gange, så har andre dele af hastelovgivningen fra foråret været mere i brug. Som Jyllands-Posten beskrev mandag, betyder en række stramninger på justitsområdet for eksempel, at politiet har lettere ved at gribe ind over for svindel på nettet, hvis gerningsmænd udnytter coronakrisen.