Støjberg forsvarer sig med notat: Det er helt, helt, helt centralt

Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) var orienteret om, at det ville være ulovligt at tvangsadskille alle unge asylpar på danske asylcentre uden at se på hver enkelt sag individuelt.

Forinden havde hun nemlig godkendt et notat, som beskrev, at der skulle gøres undtagelser i særlige tilfælde.

Det forklarer hun i Retten på Frederiksberg søndag, hvor Instrukskommissionen afhører hende om sagen om hendes ulovlige instruks fra 2016 om at adskille alle par på danske asylcentre, hvor den ene part var mindreårig.

Støjberg henviser fra vidneskranken til et såkaldt ministernotat, som hun godkendte den 9. februar 2016 - dagen før den ulovlige instruks blev udsendt i form af en pressemeddelelse.

»Jeg godkender ministernotatet 9. februar. Det er ret afgørende af mange grunde,« siger hun.

I notatet fremgår det under punktet »overvejelser« blandt andet, at:

»For mindreårige over 15 år skal der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte indkvarteres. I styrelsens vurdering indgår indkvarteringsoperatørernes børnefaglige personales vurdering.«

Det er uklart, om notatet er udtryk for en klar beslutning eller blot overvejelser. Men ifølge Støjberg har notatet afgørende betydning for sagen:

»Det er helt, helt, helt centralt.«

Notatet udgjorde − ifølge Støjbergs forklaring − »grundlaget« for den pressemeddelelse, hun senere udsendte, og som kom til at fungere som en egentlig instruks til Udlændingestyrelsen om at udføre tvangsadskillelserne.

»Ministernotatet viser, at der kan være helt, helt, helt særlige tilfælde. At i ganske særlige tilfælde kan der være par, der ikke skal adskilles,« siger hun.

Det er dog ikke et notat, hun tidligere har lagt vægt på, når hun for eksempel har været i samråd i Folketinget om sagen.

Og det undrer Instrukskommissionens formand, landsdommer Peter Mørk Thomsen:

Hvorfor nævner du ikke notatet? spørger han.

»Nej, men det er jo retningslinjerne. Jeg sidder ikke og nævner notater. Det er ordningen.«

Ville de tikke være naturligt, at du nævner notatet (på et samråd, red.)?

»Det er jo selve ordningen, som det hele baserer sig på. Så siger jeg jo ikke, at jeg har haft et notat 9. februar. Så nej.«

Fjernede undtagelser i pressemeddelelse

Den 10. februar 2016 − dagen efter, at notatet blev godkendt − udsendte Støjberg sin pressemeddelelse. Den nævnte intet om, at der skulle foretages konkrete vurderinger af sagerne inden adskillelse. Pressemeddelelsen slog tværtimod kategorisk fast, at »ingen« par kunne indkvarteres sammen. Heller ikke selvom parret havde børn.

Støjberg hævder dog, at den undtagelsesfri pressemeddelelse skulle forstås sådan, at adskillelse kun var »den absolutte hovedregel«. Altså, at der kunne gøres undtagelser. Men det stod ikke nævnt i pressemeddelelsen. Tværtimod pillede Inger Støjberg netop dette forbehold ud, inden hun udsendte den, selvom flere af hendes embedsmænd pressede på for at få undtagelserne med.

Støjberg fjernede også formuleringer om, at der skulle tages hensyn til »barnets tarv«, og at man skulle tage de »nødvendige menneskelige hensyn.«

Det gjorde hun, fordi pressemeddelelsens budskab skulle være så tydeligt som muligt, forklarer hun i vidneskranken:

»Når man sender en pressemeddelelse, kommunikerer man ikke undtagelser. Så kommunikerer man hovedreglen – dét, der er linjen.«

Selve pressemeddelelsens ordlyd er vigtig for sagen, fordi Udlændingeministeriet ikke udsendte andre vejledninger eller instrukser stil Udlændingestyrelsen, som skulle kommunikere ud til asylcentrene om adskillelserne.

Dermed blev pressemeddelelsen det eneste skriftlige materiale, som styrelsen fik at forholde sig til. Styrelsen fik endda mundtligt besked på, at administrere »i overensstemmelse med pressemeddelelsen«. Intet om et ministernotat med undtagelser.

Instruksen var ulovlig

Folketingets Ombudsmand konkluderede i 2017, at instruksen fra Inger Støjberg var ulovlig ifølge dansk ret og internationale konventioner, fordi den var »undtagelsesfri«. Loven kræver, at der foretages en individuel vurdering af hver enkelt sag for at se, om der er en konkret grund til at adskille parret.

Reglerne beskytter blandt andet retten til familieliv, herunder også små børns ret til at være sammen med deres forældre.

Den tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen forklarede i sidste uge, at hun på et såkaldt koncerndirektionsmøde i Udlændingeministeriet om formiddagen den 10. februar informerede Støjberg om, at man ikke lovligt kunne indføre en ordning med tvangsadskillelse af alle asylpar uden undtagelser og uden en individuel vurdering af de enkelte sager, som ministeren ønskede. Ifølge Lykke Sørensen var Inger Støjberg »utilfreds« med svaret.

»Hun havde en klar holdning om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, og hun havde svært ved at acceptere, at den ikke kunne være undtagelsesfri. Jeg sagde: Det er ligegyldigt, hvad du siger, den kan ikke være undtagelsesfri,« sagde Lykke Sørensen i retten i sidste uge.

Forud for chefmødet i ministeriet havde Lykke Sørensen drøftet juraen med en af Justitsministeriets eksperter i internationale konventioner, Nina Holst Christensen, der ifølge Lykke Sørensen bekræftede, at det ville være i strid med internationale konventioner at adskille parrene på den måde, som Støjberg pressede på for.

Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, deltog også på mødet den 10. februar 2016, hvor Lykke Sørensen advarede ministeren.

Et centralt element i Støjbergs forklaring er, at Udlændingestyrelsen mundtligt skulle have fået besked om, at loven og internationale konventioner skulle overholdes, når parrene blev adskilt. Men ifølge Henrik Grunnets forklaring for kommissionen fik hans styrelse ikke sådan en besked.

Støjberg forklarer nu, at ministernotatet fra den 9. februar, viser, at hun − om end modvilligt − accepterede, at der skulle gøres undtagelser.

»Jeg var mildt sagt ikke glad for, at der skulle ske undtagelser. Men det accepterede jeg, fordi det måtte jeg nu engang acceptere,« siger hun.

Desuden bekræfter Støjberg, at hendes daværende departementschef i Udlændingeministeriet, Uffe Toudal Pedersen, understregede, at der ville blive administreret inden for lovens rammer. Det skete på et møde i Udlændingeministeriet.

»Toudal gør tydeligt opmærksom på, at der almindeligvis bliver administreret sådan, at der kan være undtagelser. Dermed, at der kan være individuelle vurderinger, fordi det er man forpligtet til. Det er jeg ikke glad for, men jeg accepterer det,« siger Støjberg.

Sagde du det mundtligt, at der skulle være undtagelser? ville kommissionens formand, Peter Mørk Thomsen, vide.

»Man kan næsten ikke sige det mere tydeligt, end at godkende sådan et notat (ministernotatet, red.).«

Så nej?

»Det husker jeg ikke. Hvis først du har godkendt et ministernotat, hvor det står, så bekræfter man det ikke mundtligt bagefter,« svarede Støjberg, som flere gange har afvist, at hun forsøgte at tvinge sit embedsværk til at bryde internationale konventioner.

Hun bekræfter søndag, at hun var blevet orienteret om, at det ville være ulovligt at indføre en regel, der ikke efterlod plads til undtagelser.

»Ja, det var jeg. Og det var jo ikke mit ønske, men det var sådan, det var. Og det tog jeg til mig.«

Med 31 indkaldte vidner og tusindvis af mails og andet materiale fra sagen skal Instrukskommissionen − eller »Barnebrudskommissionen«, som Støjberg kalder den − blandt andet forsøge at afdække, hvordan den ulovlige instruks blev til virkelighed, om loven bevidst blev tilsidesat, om der er løjet over for Folketinget, og om der er grundlag for at stille nogen til ansvar.

Kommissionen har ikke til opgave at vurdere argumenterne for eller imod »barnebrude«.

I sidste ende er det op til et flertal i Folketinget at tage stilling til, om der eventuelt skal rejses en rigsretssag.

Afhøringen af Inger Støjberg fortsætter mandag.

Tre centrale personer:

Lykke Sørensen, tidligere afdelingschef i Udlændingeministeriet, har forklaret, at hun på baggrund af en vurdering fra Justitsministeriet gav Inger Støjberg en klar advarsel i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar.

Henrik Grunnet, tidligere direktør i Udlændingestyrelsen, har undsagt en central del af Støjbergs forsvar, nemlig at styrelsen mundtligt skulle have fået besked om, at man skulle overholde konventioner, når unge asylpar skulle adskilles.

Uffe Toudal Pedersen, tidligere departementschef i Udlændingeministeriet, har forklaret, at han godkendte Inger Støjbergs pressemeddelelse, selv om den ikke indeholdt mulighed for undtagelser. Men han slog angiveligt fast, at ministeriet ikke ville administrere ulovligt, uanset hvad Støjberg sagde i offentligheden.