Diddedarling, Smiley og Annakeciia: »Vi bør kigge på navneloven. Det er gået for vidt«

For mange mærkelige navne bliver godkendt i dag, mener folketingspolitikere.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkepartis Marie Krarup er en af de politikere, som vil have navneloven ændret. Foto: Jens Dresling

Hvad er navnet? Spørgsmålet er simpelt, men det er svaret ikke nødvendigvis. For i dagens Danmark findes der mere end 40.000 forskellige tilladte fornavne, og de senest tilkomne er det nok de færreste, der vil kalde simple.

Det seneste halvandet år er navne som Magnusdakki, Amaliatusshaliha, Diddedarling, Smiley og Annakeciia nemlig kommet med på listen over tilladte fornavne, og det har de seneste uger fået flere til at stille spørgsmålet »er det virkelig lovligt at hedde det?«.

Og her er svaret til gengæld simpelt – for ja, det er lovligt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

En af dem, der har undret sig over de nye navne, er Brigitte Klintskov Jerkel, der er folketingsmedlem og børne- og familieordfører for De Konservative. Hun mener, at man skal se på en stramning af navneloven, der blev liberaliseret i 2006, hvor blandt andet kravet om, at et navn ikke må være til ulempe for bæreren, blev fjernet.

»Jeg mener faktisk, at vi er gået for langt, og at vi bør kigge på navneloven. Det er gået for vidt, det er simpelthen nogle mærkelige navne, og jeg har faktisk svært ved at forstå, at de her navne er blevet godkendt,« siger Brigitte Klintskov Jerkel til Kristeligt Dagblad.

Hun mener, at der skal tages mere hensyn til børnene, end der bliver gjort i dag.

»Navne som Slaven, Diddedarling, Rasmusbailey og Smiley er jo navne, der også ligger en anden betydning i. Der skal man tage hensyn til de børn, som skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen,« siger Brigitte Klintskov Jerkel og fortsætter:

»Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at tale med ministeren på området om, for jeg synes, vi bør få kigget på navnelovgivningen igen.«

Også Marie Krarup, der er Dansk Folkepartis ordfører på børneområdet, mener, at navneloven bør strammes.

»Man kan ikke bare kalde et barn hvad som helst og tro, at de kan leve med det. Der er noget, der hedder tradition, som vi bærer med, og et navn skal være fornuftigt og ordentligt. Det her er uordentligt. Det er individualismen, der er gået totalt amok,« siger Marie Krarup.

Hun efterlyser en bedre definition af, hvad et navn er.

»Man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til at kalde deres børn Erik, Anna og så videre. Men Diddedarling, det er altså ikke et navn. Man er nødt til at gå ind og definere, hvad et navn er – det her er i hvert fald kommet alt for langt ud,« siger Marie Krarup.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.