Den kollektive trafik bliver billigere for unge og ældre

De unge skal betale 60 kroner mindre for et ungdomskort, mens pensionistkortet også får gavn af aftale.

Artiklens øverste billede
Regeringen med støttepartier er blevet enige om at forbedre den kollektive trafik. Foto: Jens Dresling

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om udmøntningen af 361 millioner kroner fra finansloven til en forbedring af den kollektive trafik.

Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Selv om coronakrisen fylder meget, skal den kollektive trafik ikke glemmes. Det minder transportminister Benny Engelbrecht (S) om.

- Derfor er jeg meget tilfreds med denne aftale, hvor vi blandt andet sænker taksten for unge og ældre brugere af den kollektive trafik, indsætter flere tog mellem landsdelene og etablerer et nyt rådgivningscenter for cykelfremme, siger han i en pressemeddelelsen.

Med aftalen prioriteres 180 millioner kroner til takstnedsættelser. Og 181 millioner kroner til andre forbedringer i den kollektive trafik.

Fra finansloven for 2020 resterer der fortsat 24,6 millioner i perioden 2020 til 2023 til senere udmøntning.

Blandt andet skal det fremover være billigere for unge at benytte kollektiv trafik.

Unge mellem 16 og 19 år uden for uddannelse samt studerende på videregående uddannelser betaler i dag 666 kroner for et ungdomskort til kollektiv transport. Nu sænkes beløbet til 606 kroner om måneden. Altså med 60 kroner.

Desuden skal DSB, Metroselskabet og Movia, der tilsammen udgør Din Offentlige Transport (DOT), præsentere en pensionist-takstreform. Den skal sikre pensionistkortet, det såkaldte mimrekortet.

Parterne er konkret enige om at afsætte 25 millioner kroner årligt fra 2021 til takstnedsættelser for pensionister.

- Midlerne fordeles mellem Øst- og Vestdanmark efter den nuværende omsætning af billetindtægter for pensionistprodukter og udmøntes af trafikvirksomhederne, står der i aftalen.

Der reserveres 12 millioner kroner årligt til trafikvirksomhederne i DOT-området. Men disse penge tildeles altså først, når der er fremlagt en plan til gavn for pensionister.

SF og Enhedslisten tolker det som en fredning af mimrekortet. Transportordfører Henning Hyllested (EL) siger i en skriftlig udtalelse:

- For Enhedslisten er det vigtigt, at kollektiv trafik er for alle. Derfor har vi sat hårdt ind for at bevare mimrekortet for pensionisterne. Og det er lykkedes.

For De Radikale er transportordfører Andreas Steenberg særligt tilfreds med, at der kommer flere lyntog over Storebælt.

Pengene skal desuden bruges på nattog mellem Danmark, Tyskland, Sverige og Belgien og et fælles stationsanlæg ved Ny Ellebjerg. Samt medfinansiering af en ny busterminal i København.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.