Minister gjorde forslag om forsørgerpligt 25 gange dyrere

Talsmand for borgerforslag om at droppe gensidig forsørgerpligt mener, at folketingsdebat var afsporet.

Artiklens øverste billede
»Det er altså den helt store lommeregner, vi skal have frem, og der er under alle omstændigheder tale om så store beløb, at vi ikke kan hente det hjem ved at effektivisere lidt,« sagde beskæftigelsesministeren. Arkivfoto: Jens Dresling

I december tog politikerne på Christiansborg stilling til et borgerforslag om at afskaffe gensidig forsørgerpligt for førtidspensionister, folkepensionister og andre, der er berørt.

Forsørgerpligten betyder, at både gifte og samboende førtids- og folkepensionister i dag bliver trukket i indtægt, hvis deres ægtefælle eller samlever har en løn over et vist niveau.

Fra Folketingets talerstol sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen ikke kunne støtte forslaget, fordi prisen ville blive alt for høj. I et svar fra finansministeren fremgik det nemlig, at det årligt ville koste 12,3 mia. kr. at hæve satserne for gifte og samlevende førtids- og folkepensionister til niveauet for enlige.

»Det er altså den helt store lommeregner, vi skal have frem, og der er under alle omstændigheder tale om så store beløb, at vi ikke kan hente det hjem ved at effektivisere lidt,« sagde ministeren.

Prisen kan dog være langt lavere end det beløb, som ministeren bragte ind i debatten.

Tre uger efter debatten kom nemlig endnu et svar fra Finansministeriet, der viste, at merudgiften for at afskaffe gensidig forsørgerpligt for førtids- og folkepensionister snarere er 460 mio. kr. årligt. Altså 25 gange lavere.

»Debatten er afsporet«

Tallet 12,3 mia. kr. dækker over, hvad det vil koste at hæve ydelsen for gifte eller samlevende førtids- og folkepensionister, så den svarer til den månedlige ydelse for enlige. Men gifte eller samlevende førtids- og folkepensionister får i dag en ydelse, som er omtrent 3500 kr. lavere, end den er for enlige.

Og det er altså den lavere ydelse, som beskæres, jo mere ægtefællen eller samleveren til en førtidspensionist eller folkepensionist tjener.

Jacob Nielsen ærgrer sig over debatten i Folketingssalen. Han er førtidspensionist og talsmand for gruppen Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, TAAGF, som stod bag borgerforslaget.

»De mennesker, som er berørt af det her, hænger i med neglene for at få det til at hænge sammen med alvorlig sygdom, børn og alt muligt. Og så bliver det ikke taget seriøst,« siger han.

Ritzau har forsøgt at få beskæftigelsesministeren til at svare på, hvorfor tallet 12,3 mia. kr. indgik i debatten om gensidig forsørgerpligt. Ministeriet har dog i stedet henvist til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

»Jeg har læst det sådan, at borgerforslaget drejede sig om, at alle på overførselsindkomster skal være uafhængig af deres ægtefælle. Og jeg har også fornemmelsen af, at det var det, jeg hørte ministeren sige,« siger han og tilføjer:

»12,3 mia. kr. er mange penge, og det er ikke vores prioritering lige nu.«

Alternativet har kaldt beskæftigelsesministeren og finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd om sagen.

»Debatten er afsporet, når man nævner et tal, som er 25 gange højere end prisen,« siger Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, som selv var til stede under debatten i salen.

»Selv ministeren blander det sammen, så vi alle kommer til at tro, at det vil koste 12,3 mia., selv om det koster 460 mio. Det må bare ikke ske, når så mange borgere beder os om at tage stilling til et forslag.«

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.