Støttepartier langer ud efter regeringens børneforslag: Ikke godt nok, at kommuner selv skal betale

Det dur ikke, at kommuner selv skal betale for at indfri et af forslagene bag regeringens nytårsønske om, at flere udsatte børn skal anbringes uden for hjemmet tidligere.

Sådan lyder kritikken fra regeringens støttepartier De Radikale og Enhedslisten, efter at Jyllands-Posten torsdag kunne fortælle, at regeringen ikke har afsat nye penge fra statskassen til at betale for et forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra hjemmet.

Regeringen vil ganske vist give et højere tilskud til kommunerne i de særligt dyre anbringelsessager, og når flere søskende enten anbringes eller får anden hjælp. Men regningen skal i sidste ende betales af kommunerne selv ved et »tilsvarende mindre bloktilskud« fra staten.

Bloktilskuddet er et beløb, som staten hvert år tilfører kommunerne, og dermed fodrer regeringen hunden med dens egen hale, lyder kritikken.

»Det er ikke rimeligt,« siger De Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, og fortsætter:

»Når statsministeren vil forbedre det her område, må hun selv tage ansvar for at finde pengene – i stedet for bare at træffe beslutningen og så skubbe selve prioriteringen over på kommunerne.«

EL: Kræver flere penge

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, stemmer i:

»Det er selvfølgelig ikke holdbart, at regeringen mener, at de penge bare kan findes i andre kommuner. Der er jo ikke nogen kommuner, der vælter sig i ældrepleje og folkeskolelærere, og det er dybest set der, hvor pengene skal findes,« siger hun.

Ifølge regeringen handler forslaget om øget tilskud til anbringelser om »solidaritet«. For omlægningen vil betyde, at kommuner med få anbringelser afleverer penge til kommuner med mange – og dyre – anbringelser.

Men det argument afviser Pernille Skipper.

»Det er fint at sige, at en kommunes ældrepleje eller daginstitutioner ikke skal belastes af dyre anbringelsessager, men det går jo ikke at sige, at andre kommuners ældrepleje skal holde for i stedet,« siger hun.

Det er for tidligt at sige, om støttepartierne vil stille krav om at ændre finansieringen, når regeringens samlede børneudspil engang skal behandles i Folketinget. Men Mette Frederiksen bør selv anvise, hvordan regningen skal betales, mener Rasmus Helveg Petersen.

»Om det er ved at spare et andet sted eller finde nogle nye penge – det ved jeg ikke. Man skal bare finansiere det,« siger han.

»Normalt ville man jo nok sikre sig, at man havde sit parlamentariske bagland på plads først. Det er ikke sket her,« tilføjer han.

Pernille Skipper forventer, at regeringen lægger stilen om:

»Vi er ikke i nærheden af at have set noget fra regeringen, der er konkret nok til at sige, om vi kan støtte det samlet. Statsministeren har lagt nogle meget store ambitioner for dagen. Det kræver flere penge,« siger hun.

»Mere solidarisk«

SF’s socialordfører, Trine Torp, er mere positivt stemt over for regeringens model. Hun påpeger, at nogle kommuner har langt flere og dyrere børnesager end andre.

»Vi er sådan set enige i, at man skal se på at fordele den udgift mere solidarisk mellem kommunerne. Sådan at de med færre udgifter giver til dem, som har mange udfordringer,« siger Trine Torp.

Hun mener dog også, at Folketinget bør finde flere penge til det specialiserede socialområde, der bl.a. dækker udsatte børn.

»Hvis regeringen også vil hæve kvaliteten generelt på det her område, så er det noget, vi på Christiansborg skal tage et ansvar for. Vi ser gerne, at området får et generelt løft, for jeg mener faktisk, at vi kan gøre meget mere, end vi gør nu.«

Risikerer man ikke, at nogle af dem, som skal betale for refusion, skal spare på anden kernevelfærd?

»Jeg så gerne, at vi fandt flere penge på det her område, men jeg synes, at vi har et problem med, at udgifterne er skævt fordelt mellem kommunerne.«

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har i et skriftligt svar til Jyllands-Posten udtalt, at regeringen vil »holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager«.

Hun har ikke svaret direkte på kritikken af, at forslaget ifølge borgmestrene kan koste kommunal velfærd, men henviser til, at refusion på anbringelser også i dag modregnes i bloktilskuddet. Hun tilføjer, at kommunernes »generelle økonomi« drøftes i de årlige økonomiforhandlinger.