Ekspert tvivler på, at nye tiltag mod terror fungerer

Regeringen vil sende et kraftigt signal til fremmedkrigere og terrordømte om, at de bliver straffet hårdt for deres forbrydelser. Men ifølge en terrorekspert kan nogle af stramningerne blive svære at håndhæve i praksis.

Det gælder særligt et nyt forslag om, at IS-krigere og andre, der dømmes efter terrorparagrafferne, skal kunne gives en tillægsstraf i form af op til 10 års opholdsforbud i en eller flere kommuner samt et nyt forbud mod at være i kontakt med andre terrordømte efter endt afsoning af en fængselsstraf.

»Der er uanede muligheder for at omgå de tiltag,« siger Magnus Ranstorp, terrorforsker og forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

Han vurderer, at regeringens idéer på papiret er gode, men de rejser også en række spørgsmål.

»Som djævlens advokat må jeg sige, at opholdsforbuddet bliver svært at håndhæve, medmindre man falder over dem i bestemte områder. Det vil kræve et stort arbejde at holde øje med, hvor de bevæger sig. Vi taler jo ikke bare om en person, men om mange personer,« siger Magnus Ranstorp og tilføjer, at man »kan overveje elektronisk overvågning med fodlænke«.

Et lignende opholdsforbud findes allerede på rocker- og bandeområdet.

Ramme særlig gruppe

Med stramningerne ønsker regeringen særligt at ramme den lille gruppe terrordømte, som ikke kan udvises af Danmark.

Justitsministeriet har oplyst, at der siden 2014 har været 18 sager, hvor personer er idømt fængselsstraffe for terrorforbrydelser. Ifølge et folketingssvar fra Nick Hækkerup den 13. januar er 15 fremmedkrigere ligeledes dømt efter terrorparagraffen.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kritiserer regeringen for med udspillet at sætte »retsstaten under pres ved endnu en gang at skubbe domstolene ud på sidelinjen«:

»Igen lægges der op til at skære alle udrejste over én kam, uden hensyn til hvor meget eller lidt den enkelte har været med til at fremme egentlig terrorisme,« påpeger han.

»Stoppe fødekæden«

De to forslag er en del af en pakke rettet mod fremmedkrigere og andre terrordømte, som statsminister Mette Frederiksen torsdag præsenterede sammen med justitsminister Nick Hækkerup og udlændingeminister Mattias Tesfaye på et pressemøde.

Her uddybede Frederiksen forslaget om opholds- og kontaktforbud:

»Når vi skrider til det våben, er det, fordi vi er bange for, at den radikalisering, der ligger til grund for udrejsen, er bibeholdt eller forværret. Vi må stoppe fødekæden, i forhold til at man yder indflydelse på andre.«

Nick Hækkerup var på pressemødet ikke enig i, at forbuddene kan blive svært at håndhæve, som eksperter ellers påpeger.

»Et forbud mod at opholde sig i et område kan kontrolleres, ved at politiet patruljerer. Sker der kommunikation på medier, må politiet finde veje til at gennemføre den kontrol,« sagde justitsministeren.

Over 50 er hjemvendt

Støttepartierne Enhedslisten og De Radikale udtrykte torsdag bekymring over flere af forslagene fra regeringen.

Regeringen har tidligere strammet reglerne for fremmedkrigere. Bl.a. ved at gøre det muligt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske statsborgerskab uden rettergang. Det er indtil videre sket tre gange, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. En fjerde sag er fortsat verserende.

Siden 2012 er mindst 159 personer fra Danmark rejst til konflikten i Syrien og Irak for at tilslutte sig IS eller andre militant islamistiske grupper, vurderer PET.

Lidt over 50 menes at være tilbage i Danmark igen. Omkring 40 formodes dræbt.