Mette Frederiksen afviser at sætte måltal på tvangsfjernelser

Regeringen sætter nu flere ord på, hvordan statsminister Mette Frederiksens helt store nytårsforsæt skal indfries; Nemlig ønsket om at flere udsatte børn får den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Den endelige plan kommer dog først senere.

Mette Frederiksen bebudede i nytårstalen, at flere børn anbringes − altså fjernes fra deres forældre − tidligere, end det sker i dag. Men hun afviser mandag at sætte tal på, hvor mange ekstra børn, der fremover skal tvangsfjernes. Det ville være »useriøst,« mener hun.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der findes børn i Danmark, som burde have været anbragt, men som ikke er blevet det. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er børn, som lever med vold, massivt omsorgssvigt og hvor samfundet ikke griber ordentligt ind. Det er dét, vi ønsker at gøre noget ved. Men ikke med konkrete måltal, selvfølgelig,« sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i forbindelse med et regeringsseminar på Marienborg mandag.

Regeringen forventer først at præsentere et samlet børneudspil senere på året, efter at have fået indspark fra eksperter, kommuner og relevante organisationer. Derfor er der heller ingen tal eller beregninger at finde i den køreplan, som regeringen har præsenteret.

Men en sæt pejlemærker er nu på plads.

»Vi har besluttet os for at forberede en større ændring på området. Det lægger vi sporene ud til i dag,« annoncerede Mette Frederiksen.

Regeringen vil blandt andet indrette lovgivningen på området sådan, at børnenes ønsker og behov altid sættes først - dvs. før forældrenes. For eksempel skal anbragte børn have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre. Derfor vil regeringen lave en ny »barnets lov«.

Det skal også være lettere for plejebørn at blive bortadopteret til deres plejeforældre, så de tidligere i livet kan få et rigtigt og varigt familiebånd. Regeringen foreslår, at bortadoption fremover kunne ske så snart, der er »opstået en tæt relation, hvor plejefamilien er trådt i forældrenes sted«.

Samtidig vil Mette Frederiksen og co. sikre sig, at kommunerne ikke skeler til økonomiske hensyn, når de afgør om et barn skal anbringes. Det må nemlig ikke være økonomien, der afgør om et barn kommer væk fra et belastet hjem, lyder det fra regeringen.

Konkret foreslår regeringen, at hæve kommunernes refusionsprocent i særligt udgiftstunge anbringelsessager, så de fremover får dækket mere af staten.

I dag får kommunerne 25 procents refusion fra staten i sager med udgifter på 830.000 kr. eller derover. Og 50 procents refusion i sager, hvor udgifterne overstiger 1.630.000 kr.

Fremover skal kommunerne få 75 procent refusion i de helt dyre sager, hvor udgifterne overstiger 2.050.000 kroner. Refusionen skal ikke kun gælde for tvangsanbringelser, men også for frivillige anbringelser, foreslår regeringen.

Der skal også gives mulighed for at sammenlægge udgifterne for alle børn i en søskendeflok til én refusionssag. I dag er dét kun muligt, hvis der er mindst fire anbragte søskende.