Landbruget om nye kvælstofkrav: Politik når det er værst

Landbruget er stærkt utilfreds med, at erhvervet næste år skal skære sin udledning af kvælstof mere end forventet.

Et flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof med 3500 ton fra 2021 til 2020.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild kalder aftalen "politik, når det er værst".

Som en del af aftalen skal der næste år etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker.

Det er en afgrøde, der typisk sås mellem høsten, som er i stand til at optage og dermed reducere udvaskningen af kvælstof.

- I landbruget har vi spillet med og leveret de frivillige efterafgrøder år for år. Derfor er det komplet uacceptabelt, at man fremrykker en så indgribende regulering lige pludselig, siger han i en skriftlig kommentar.

- Der er allerede lagt markplaner for 2020, og derfor risikerer flere landmænd, at planerne skal laves helt om, og mange ville have sået anderledes dette efterår, hvis de havde kendt det nye krav, siger formanden.

Han siger, at en af konsekvenserne af aftalen er, at høsten vil blive mindre i 2020.

Regeringen har valgt at fremrykke kravet, fordi landbruget ikke har skåret udledningen af kvælstof nok under den landbrugspakke, som den tidligere regering vedtog med Dansk Folkeparti.

Ifølge Martin Merrild har mange landmænd ikke plads til at så efterafgrøder på deres marker med så kort varsel.

- Over de seneste måneder har vi igen og igen pointeret over for regeringen, at flere landmænd slet ikke vil have plads til så mange efterafgrøder på deres marker med så kort varsel, uden at konsekvenserne vil være voldsomt dyre og arbejdstunge.

- Alligevel fører man den her form for politik, som vi - på trods af flere henvendelser - ikke har fået nogen form for faglig begrundelse for. Det er urimeligt, fortsætter Martin Merrild.

Han er desuden utilfreds med, at der ikke er blevet godkendt andre virkemidler til at begrænse udledningen af kvælstof.