Blå bog: Egelund begyndte hos De Konservative
Christina Egelund stifter nyt parti efter at have forladt Liberal Alliance. Læs mere om hende her.
Tidligere gruppeformand og politisk ordfører i Liberal Alliance Christina Egelund meldte sig i oktober ud af Liberal Alliance.
Nu stifter hun det nye parti Fremad sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der også meldte sig ud af Liberal Alliance i oktober.
Christina Egelund startede sin politiske karriere i Konservativ Ungdom i Hjørring. Læs mere om hende her:
Navn: Christina Egelund.
Alder: 41 år.
Fødested: Hjørring.
Datter af: Else og Karsten Egelund.
Nationalitet: Dansk.
Uddannelse: Studier i litteratur og sprogvidenskab på universitetet Sorbonne i Paris fra 2000 til 2003.
Karriere: Som 13-årig meldte hun sig ind i Konservatives Ungdom og blev formand for KU i Hjørring.
- I ti år har hun arbejdet i Jambo Feriepark ved Saltum i Nordjylland, som er ejet af hendes forældre.
- Spidskandidat for Liberal Alliance ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.
- Folketingsmedlem for Liberal Alliance fra 2015 til 2019.
- Formand for Liberal Alliances folketingsgruppe 2018 til 2019
- 7. november stifter hun partiet Fremad med Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Civilstand: Samlevende med Cyril Thibault, som er født i Frankrig.
Bopæl: København
Kilder: Folketinget, Ritzau.