Fortsæt til indhold
Politik
Artiklen opdateres

Tidligere Liberal Alliance-profiler stifter nyt parti

De tidligere LA-profiler Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille stifter partiet Fremad.

De tidligere LA-profiler Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille stifter partiet Fremad få uger efter at have forladt LA.

Det skriver Berlingske.

I interviewet med Berlingske forklarer de to frontfigurer stiftelsen af partiet med, at Danmark har brug for et nyt borgerligt parti.

»Vores analyse er, at der mangler et værdiliberalt midterparti i Danmark, og det er så dét, vi danner nu med Fremad,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske.

Partiet vil efter eget udsagn have fokus på frihedsrettigheder, ordentlighed i udlændingepolitikken, ambitiøse svar på klimakrisen og et positivt syn på EU.

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille har spørgsmålet om en stram udlændingepolitik fået lov til at fylde for meget. Det handler blandt andet om tildækningsforbuddet, kravet om, at personer, der søger danske statsborgerskab skal give hånd ved grundlovsceremonien, samt inddragelsen af dansk statsborgerskab uden rettergang fra IS-jihadister.

Det betyder ikke, at Fremad ikke støtter en stram udlændingepolitik, forklarer Ammitzbøll-Bille, men at udlændingepolitikken skal være præget af »fairness og retsikkerhed.«

Stiftelsen af partiet Fremad kommer mindre end tre uger efter, at de to politikere forlod Liberal Alliance.

Fremad får Simon Emil Ammitzbøll-Bille som formand og det står allerede nu klart, at partiet peger på Venstres formand, Jakob Ellemand-Jensen, som statsminister.