Fakta: Pensionsalderen stiger med levetiden ifølge forlig
Den 13 år gamle velfærdsaftale er pludseligt blevet en knast i forhandlingerne om seniorførtidspension.
Velfærdsaftalen fra 2006, der blandt andet skal sikre ens pensionsalder, er pludseligt blevet aktuel under forhandlingerne om tilbagetrækning for nedslidte.
Dansk Folkeparti mener, at Socialdemokratiets planer vil være i strid med aftalen.
Læs mere om velfærdsaftalen her:
- Aftalen blev indgået af den daværende regering - Venstre og Det Konservative Folkeparti - samt Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.
- Borgerne skal gennemsnitligt have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder.
- Det er hovedsigtet med velfærdsaftalen fra 2006.
- Fra 2019 stiger folkepensionsalderen årligt med et halvt år fra 65 år, så den i 2022 er på 67 år.
- Fra 2022 og frem mod 2029 er pensionsalderen tilbage på niveauet fra før 2004 på 67 år.
- Hvert femte år beslutter Folketinget, om pensionsalderen skal stige yderligere med 15 års varsel. Det kan maksimalt stige med et år.
- Det skete senest i 2015, hvor pensionsalderen blev hævet til 68 år fra 2030. Det besluttede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, de Radikale og de Konservative.
- Næste gang, Folketinget skal beslutte en stigning i folkepensionsalderen, er i 2020, hvor der skal vedtages en stigning med yderligere et år til 69 år gældende fra 2035.
- Den forventede pensionsperiode er steget fra cirka 12,5 år i 1990 til cirka 18,5 år i 2019.
Kilde: Finansministeriet.