Finanslov giver den typiske pensionist ca. 500 kr. i 2019

Særligt folk i pensionsalderen, der fortsat arbejder, bliver belønnet i aftale om næste års finanslov.

Artiklens øverste billede
Fredag landede Kristian Jensen (V) en finanslov for 2019 med støttepartiet, Dansk Folkeparti. DF-formand Kristian Thulesen Dahl deltog ikke i præsentationen af aftalen. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Dansk Folkeparti og regeringens aftale om næste års finanslov øger pensionisternes rådighedsbeløb.

Det var ifølge DF en bunden opgave, fordi netop pensionisterne helt blev forbigået i forbindelse med den skattereform, som støttepartiet og regeringen indgik tidligere på året.

Regeringen og DF har derfor aftalt at sløjfe den såkaldte satsregulering, der i dag betyder, at folkepensionen ikke stiger i takt med lønudviklingen. Det vil give en typisk pensionist 467 kr. næste år, viser tal fra Ældre Sagen. Og i 2025 vil det betyde, at en typisk pensionist får godt 3.700 kr. mere om året i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Finansordfører René Christensen (DF) siger om forhøjelsen af pensionisternes rådighedsbeløb:

»Der er ikke nogen, der bliver rige af det her. Men med de beløb, som folk får i pension i dag, vil det her være et godt løft.«

Finansminister Kristian Jensen (V) påpeger, at folkepensionen nu vil stige omkring 0,3 pct. årligt de næste mange år, og at »det faktisk bliver til ret mange penge, når man ser frem mod 2025«.

Pensionister, der arbejder efter pensionsalderen, kan dog hente mere end de små 500 kr. om året i 2019. Aftalen betyder nemlig også, at der indføres en seniorpræmie på 30.000 kr. til pensionister, der arbejder mindst 30 timer ugentligt det første år efter pensionsalderen. Derudover vil pensionister, der arbejder, kunne tjene mere, før de bliver modregnet i pensionstillægget, ældrechecken og andre tillæg.

»Det vil være et mærkbart løft i rådighedsbeløbet for en lang række folkepensionister,« siger Kristian Jensen.

Ældre Sagen er glad for afskaffelsen af satsreguleringen.

»Mere end halvdelen af alle folkepensionister lever fortrinsvis af deres folkepension. For dem er det vigtigt, at vi stopper udhulingen af folkepensionen,« siger direktør Bjarne Hastrup.

Aftalen om finansloven er på 70 sider og ud over de mere almindelige poster på en finanslov og pensionstiltagene, er der en række udlændingetiltag. De skal under et sikre, at flere flygtninge på sigt vender tilbage til deres hjemlande. Bl.a. skal udlændinge på tålt ophold og kriminelle asylsøgere på den lille ø Lindholm ved Møn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.