Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Politik

Måling: Nye Borgerlige er på størrelse med K og LA

Ny meningsmåling forudser et mudret politisk landskab, hvor ingen kan tælle til 90.

Fremgang til Pernille Vermund og Nye Borgerlige er med til at trække blå blok op, selvom Venstre og Liberal Alliance går tilbage. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Liberal Alliance og De Konservative må rynke panden i bekymring, mens Pernille Vermund og Nye Borgerlige kan glæde sig hele vejen ned i stemmeboksen. Partiet ser nemlig ud til at have kursen sikkert sat mod Folketinget.

I en ny måling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget går Nye Borgerlige markant frem fra 2,7 procent i august til 4,6 procent i september.

Dermed har det nye højrefløjsparti krabbet sig op på samme størrelse som de to små regeringspartier.

Nye Borgerlige er klar til at lade Løkke falde

K står i målingen til 4,4 procent, mens LA spås en fremtid som Folketingets mindste parti med 4,1 procent.

Partierne ligger dog så tæt op ad hinanden, at man ikke kan sige, hvem der reelt er størst på grund af den statistiske usikkerhed. Det samme gælder for De Radikale, SF og Alternativet, som alle ligger på samme niveau omkring 4-5 procent.

Sikkert er det dog, at Nye Borgerlige, som længe har været ned omkring spærregrænsen, nu ser ud til at styre relativt sikkert mod Folketinget.

Nye Borgerlige har tre krav efter et valg: »Hvis Løkke ikke vil redde Danmark, kan jeg ikke redde ham«

Det samme kan ikke siges om Kristendemokraterne, som står til 0,7 procent i målingen.

Alligevel er blå blok nu et mandat foran de røde partier, hvis man trækker Alternativets otte mandater − den grønne blok − ud af ligningen, sådan som Å ønsker.

Om målingen:
  • Norstat-målingen er baseret på 1.215 interview med et repræsentativt udsnit af danskerne foretaget i perioden 6.-11. september.
  • Spørgsmål: »Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen?«
  • Den statistiske usikkerhed svinger mellem plus/minus 1,1 og 2,5 procentpoint. Usikkerheden er størst for de store partier.
De blå partier ville få 84 mandater, hvis der var valg i dag, mens oppositionen eksklusiv Alternativet ville få 83.

Ingen blok vil altså kunne tælle til 90, og de fire nordatlantiske mandater ville potentielt kunne blive afgørende.

Trods fremgangen til den borgerlige lejr er målingen ikke nødvendigvis sød musik i ørerne på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstre, som faktisk går en smule tilbage sammenlignet med sidste måned.

Som bekendt vil Pernille Vermund nemlig stille tre ufravigelige krav for at pege på Løkke som statsminister: Der skal indføres et asylstop, kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom, og udlændinge skal være helt selvforsørgende.

Mistet overblikket? Se, hvem der peger på hvem som statsminister

Ifølge eksperter kan Løkke ikke opfylde disse krav uden at bryde internationale konventioner, og det vil han ikke. I så fald vil Pernille Vermund pege på sig selv som statsminister, og Løkke kan altså ikke tælle hendes mandater med i sin skål.

Der skal senest afholdes folketingsvalg i juni næste år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Den store vælgerbestikkelse truer
Dansk politik lige nu er totalt uberegnelig. Risikoen er, at det store overbud venter i valgkampen. Det må ikke ske.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her