Annonce
Politik

DF: Vores idéer går igen i erhvervsskoleudspil

Dansk Folkepartis erhvervsskoleordfører er tilfreds med det udspil, som skal styrke erhvervsskolerne.

Dansk Folkeparti har erhvervsskolerne højt på listen over politiske prioriteringer, og derfor har erhvervsskoleordfører Marlene Harpsøe også nøje gennemlæst det udspil, som regeringen har præsenteret torsdag.

Og hun er tilfreds med det, hun har set.

- Der er masser af gode takter i det gennemarbejdede udspil, som regeringen er kommet med.

- Jeg kan se Dansk Folkepartis aftryk på meget af det, og det skal de virkelig have ros for, siger hun.

En række af Dansk Folkepartis mærkesager optræder således i udspillet. Marlene Harpsøe peger selv på nogle af de vigtigste med hendes briller.

- I dag er der nogen, der falder fra, fordi de har brug for mere tid på uddannelsen, og det tager udspillet hånd om.

- På samme måde er vi optaget af at sikre, at der er uddannelsestilbud over hele landet. Det er også nævnt i udspillet.

- Og så er vi også meget glade for, at der lægges op til, at folkeskoleelever fremover også skal vurderes ud fra, om de er parate til en erhvervsuddannelse på lige fod med gymnasierne, siger hun.

Derimod savner hun, at der kommer særligt fokus på rekrutteringen til uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

- Vi står over for et stort problem de kommende år, hvor der bliver brug for mange flere hænder til ældreplejen.

- Alene i Helsingør Kommune, hvor jeg bor, mangler vi 60 sæt hænder. Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger hun.

Dansk Folkeparti går til de kommende finanslovsforhandlinger med et krav om, at det såkaldte omprioriteringsbidrag, der pålægger erhvervsskolerne at spare to procent om året, skal fjernes.

Regeringen lægger imidlertid op til at bevare omprioriteringsbidraget.

- Det er en diskussion, der skal foregå i Finansministeriet. Det kommer vi ikke til at behandle i forhandlingerne om dette udspil, som foregår i Undervisningsministeriet, siger Marlene Harpsøe.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Demokratiet i EU er råddent

Anders Vistisen
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden.

Blog: Nej, Venstre. Social dumping er ikke en myte

Christel Schaldemose
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv.

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her