Annonce
Politik

Mange vælgere foretrækker hverken Lars Løkke eller Mette Frederiksen som statsminister

Et relativt flertal af vælgerne ønsker sig en anden statsminister end de to mest oplagte, men de er slet ikke enige om hvem.

Vælgerne foretrækker Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen frem for Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, men flest savner et alternativ. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Rigtig mange danskere er godt og grundigt i tvivl om, hvem de ønsker som statsminister. Og valget er tilsyneladende ikke blevet nemmere af, at flere kandidater nu har meldt sig på banen.

I en ny måling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget svarer 16 pct., at de ikke ved, hvem de ønsker sig som landets leder.

30 pct. af vælgerne foretrækker Mette Frederiksen, mens 22 pct. foretrækker Lars Løkke Rasmussen.

Mest populær er dog den tredje mulighed; nemlig ingen af de to. Hele 32 pct. af de adspurgte foretrækker »en anden kandidat«, viser målingen.

Det er interessant, at der alligevel ikke er flere, der foretrækker Uffe Elbæk.
Rune Stubager, valgforsker

Det er et udtryk for, at vælgerne ikke længere tager det for givet, at statsministeren skal være enten venstremand eller socialdemokrat, mener professor og valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

»Det er et udtryk for, at folk har en bredere appetit. Og det ligger godt i tråd med den aktuelle diskussion om statsministerposten,« siger han.

De vælgere, der foretrækker »en anden kandidat«, er efterfølgende blevet bedt om at sætte navn på personen. Her kunne man have forestillet sig, at Alternativets leder Uffe Elbæks navn ville springe frem, nu hvor han officielt er blevet statsministerkandidat. Men nej. Af de vælgere, der ønsker en anden kandidat, peger kun 7 pct. på Alternativets leder. Der skal dog tages det forbehold, at der er tale om forholdsvis små tal i meningsmålingen.

»Det er interessant, at der alligevel ikke er flere, der foretrækker Elbæk. Det tyder på, at selv blandt Alternativets egne vælgere er der ikke fuld opbakning til projektet,« siger Rune Stubager.

Mistet overblikket? Se, hvem der peger på hvem som statsminister

Mest efterspurgt som alternativ statsministerkandidat er DF-formand Kristian Thulesen Dahl, hvilket flugter ganske godt med, at DF er det næststørste parti i Folketinget.

Målingen er den første af sin slags, siden Uffe Elbæk meddelte sit statsministerkandidatur sidst i juni. Svarene er dog indsamlet, før Pernille Skipper (EL) bragte sig selv i spil til posten under forudsætning af, at venstrefløjspartierne bliver lige så store som S ved valget.

Målingen viser i øvrigt, at udlændingepolitikken stadig er et trumfkort for den borgerlige blok.

Ny måling: Rød blok større end blå selv uden Alternativet

Socialdemokratiet har ellers støttet næsten alle udlændingestramninger siden valget i 2015, og partiet har gennemført et historisk brud med De Radikale og vil gå solo i regering for at sikre ro om udlændingepolitikken.

Alligevel svarer 37 pct. af vælgerne i dag, at en borgerlig regering vil være bedst til at håndtere udlændingepolitikken. 31 pct. peger på en S-ledet regering.

De borgerlige står også stærkest på områder som udenrigspolitik, økonomisk politik og retspolitik, mens en S-ledet regering til gengæld er langt foran på områderne miljø og klima, sundhed, uddannelse, kultur og socialpolitik.

Rettelse: Overskriften er ændret fra »Flest vælgere foretrækker hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke« til den nuværende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her