Annonce
Politik

DF'er i tvivl om klimaforandringer er menneskeskabte

Klimaforskere fremprovokerer en panikstemning, lyder det fra Dansk Folkepartis klimaordfører.

Mikkel Dencker (i midten) medgiver, at et stort flertal siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte, hvorfor det er "en sandsynlig forklaring". Arkivfoto: Astrid Dalum/Polfoto

DF's klimaordfører, Mikkel Dencker, føler sig ikke overbevist om, at de varmere temperaturer på kloden skyldes udledningen af drivhusgasser.

Det siger han til Information, selv om langt de fleste af verdens klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Han kalder menneskeskabte klimaforandringer et "trosspørgsmål", så længe nogle klimaforskere siger, at der kan være en anden forklaring.

- Jeg kan da ikke udelukke tesen om, at de er menneskeskabte. Men så længe, der er pålidelige forskere, der siger det ene, og så nogle andre, der siger det andet, så føler jeg mig ikke fuldstændigt overbevist om, at den ene forklaring er mere rigtig end den anden.

- Så handler det mere om trosspørgsmål, og det synes jeg først og fremmest hører til i en kirke og ikke i politik, siger han til Information.

Ifølge avisen er konklusionen ellers klar i en analyse fra slutningen af juli lavet af forskere fra seks videnskabelige institutioner i Europa og USA, der samarbejder i netværket World Weather Attribution (WWA):

- Sandsynligheden for at få en sådan varme eller endnu varmere vejr generelt er mere end dobbelt så høj i dag, som hvis menneskelige aktiviteter ikke havde ændret klimaet, lyder det.

Mikkel Dencker medgiver, at et stort flertal siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte, hvorfor det er "en sandsynlig forklaring".

- Men jeg må også bare konstatere, at der jo har været voldsomme klimaforandringer tidligere i jordens historie, som ikke kan tilskrives menneskeskabt aktivitet, siger ordføreren.

Han mener, at klimaforskere "fremprovokerer en panikstemning, hvor vi skal omlægge hele energisystemet inden for ganske få år".

Den stemning vil han ikke tilslutte sig.

- Der har været CO2-udledning i århundreder, og derfor tror jeg simpelthen ikke på, at det er nødvendigt, at man fuldstændig giver op på CO2-udledning med så kort varsel.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her