Løkke vil holde regnbuefanen højt og ændre holdninger

Regeringen har onsdag præsenteret en handlingsplan på LGBTI-området. Det er den første af sin slags i Danmark.

Nok kan homoseksuelle gå hånd i hånd på gaden i Danmark, men der er for mange, som ikke har lyst til at gøre det.

Det skal regeringens handlingsplan på LGBTI-området, der omfatter homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interkønnede, gøre noget ved.

Det forklarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om en plan, der onsdag er præsenteret på Regnbuepladsen i København.

- Vi kan ikke lovgive om de tanker, du tænker, men ved at holde den her regnbuefane højt kan vi være med til at påvirke tingene over tid, siger Løkke.

- Jeg tror, at vi når en dag, hvor det er almindeligt forekommende - også blandt etniske minoriteter - at man ser med et åbent sind på folk, der har en anden seksualitet.

Planen er den første af sin slags på området. Der er afsat 25 millioner kroner til planen, som indeholder 42 initiativer, og har ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) som koordinerende minister.

Den skal blandt andet undersøge trivslen blandt LGBTI-personer.

- Vi kan se, at der er mange i LGBTI-miljøet, som går med selvmordstanker og føler sig ensomme. Derfor skal vi kæmpe videre, og det gør vi med denne plan, forklarer Løkke.

På Regnbuepladsen var 26-årige Laeth Shir-Ali, der har haft en ubehagelig oplevelse i det offentlige rum, da hans kæreste blev spyttet og slået på.

- Jeg håber, at planen kan ændre på, at sådan noget ikke sker i fremtiden. Det er i hvert fald et godt skridt på vejen, siger han.

Laeth Shir-Ali er forperson for foreningen Sabaah, som arbejder for at forbedre vilkårene for LGBTI-personer med minoritetsetnisk baggrund.

Han peger på, at der er behov for planen, fordi mange har brug for en bedre trivsel - særligt dem, som er en etnisk minoritet.

- De mennesker er desværre ret udsatte, fordi de har en dobbelt minoritet. Derfor er der brug for, at der bliver brugt nogle penge, så vi kan sørge for rådgivning og et sted, de kan komme hen, hvis de har brug for det, siger Laeth Shir-Ali.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.