S: Ministre må ind i kampen mod grådige billethajer

De grådige billethajer skal udryddes, mener Mogens Jensen (S), der har indkaldt tre ministre i samråd.

Mandag meldte Roskilde Festival udsolgt af alle slags billetter.

Nu kan man hverken købe partout- eller endagsbilletter til festen på Dyreskuepladsen i Roskilde i starten af juli.

Eller det kan man faktisk godt, hvis man eksempelvis går ind på hjemmesiden viagogo.dk. Her er der både endagsbilletter til alle fire koncertdage samt partoutbilletter til salg.

For at købe dem skal man dog i de fleste tilfælde betale mindst dobbelt så meget i forhold til den officielle pris.

Derfor vil Forbrugerrådet Tænk billetbørser som Viagogo, StubHub og Ticketstub til livs.

- Rigtig mange danske forbrugere ender med håret i postkassen og står med billetter, de har købt til massive overpriser, eller billetter der viser sig at være falske.

- Det er et problem, som vi igen og igen får henvendelser om. Vi hører også fra koncertarrangørerne, at det er et massivt problem, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet.

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har på baggrund af en henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk indkaldt til et åbent samråd, der afholdes onsdag.

- Jeg håber først og fremmest at høre justitsministeren sige, at man nu vil ofre de nødvendige ressourcer på at gå til bunds i disse sager mod de bagmænd, som står bag det ulovlige billetsalg.

Anja Philip håber også, at de tre ministre efter samrådet vil gå ind i kampen mod de ulovlige billetbørser.

- Det er jo dansk lovgivning, der, efter vores vurdering, bliver overtrådt. En mulighed kunne være, at ministrene tager fat i deres kolleger i de lande, hvor billetbørserne er registreret, så vi kan få gjort noget ved problemerne og få sager for en domstol, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.