Aleqa Hammond får plads i Grønlands parlament trods få stemmer

Den tidligere stemmesluger fik blot 171 stemmer ved valget, men opnår nu alligevel plads i parlamentet.

Artiklens øverste billede
Aleqa Hammond var formand for landsstyret fra april 2013 til september 2014. Hun gik af, da det blev afsløret, at hun havde brugt over 100.000 kroner fra landskassen til private formål. Arkivfoto: Per Folkver

Den tidligere landsstyreformand og nuværende folketingsmedlem Aleqa Hammond får plads i det grønlandske landsting, Inatsisartut.

Ved det nylige valg i Grønland fik den tidligere stemmesluger blot 171 personlige stemmer, hvilket ikke var nok til at blive valgt ind i første omgang.

Fredag aften kom det dog frem, at Vittus Qujaukitsoq vil søge orlov fra landstinget, hvilket er sædvane, hvis man som han bliver udnævnt som minister. Det oplyser KNR, Grønlands svar på DR.

Han opnåede 698 personlige stemmer og er formand for partiet Nunatta Qitornai, mens Aleqa Hammond er nummer to på listen i samme parti.

Han vil bruge tiden på at være minister for råstoffer, arbejdsmarked, forfatningsspørgsmål og selvstændighed i den nye koalition mellem Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

Siden sommeren 2015 har Aleqa Hammond siddet i Folketinget.

I første omgang blev hun valgt ind for det socialdemokratiske Siumut, men blev ekskluderet efter en ny sag om misbrug, denne gang af Folketingets kreditkort.

Dernæst har hun været løsgænger og efter valget til Inatsisartut repræsenterer hun nu Nunatta Qitornai.

Aleqa Hammond har tidligere været en stemmesluger i Grønland, men måtte forlade posten som landsstyreformand i 2014 efter en sag om misbrug på over 100.000 kroner.

I Folketinget har hun sagt, at hun ikke vil stemme imod den borgerlige regering. Til gengæld er hun blevet formand for Grønlandsudvalget.

Med dobbeltmandatet vil Hammond fremover modtage løn fra både det danske og det grønlandske parlament.

Som folketingsmedlem får hun 55.066 kroner om måneden. Plus et årligt omkostningstillæg, der går til de nordatlantiske mandater, på 81.961 kroner, hvilket er skattefrit.

Lønnen fra det grønlandske parlament lå sidste år på 41.854 kroner om måneden. Det er samlet over 1,1 millioner kroner årligt plus det skattefrie omkostningstillæg.

Hun har søgt om at få lov til at repræsentere Nunatta Qitornai i det danske parlament.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Aleqa Hammond.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.