Annonce
Politik

Politikere opfordrer branche til at sætte kalorier på menuen

Det er ikke lovgivning, der skal til, hvis kalorier skal på fastfoodkæders menukort, mener politikere.

Diabetesforeningen ønsker lovgivning efter amerikansk forbillede, der tvinger kæderestauranter til at opgive retternes kalorieindhold, så forbrugerne køber mad på et oplyst grundlag. Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Skal danskerne vælge de kalorielette retter på fastfoodkædernes menukort, er det umiddelbart ikke politisk handling, der skal til.

Det mener politikere fra landets tre største partier, selv om Diabetesforeningen tirsdag netop opfordrer til politisk handling på området.

Foreningen ønsker lovgivning efter amerikansk forbillede, der tvinger kæderestauranter til at opgive retternes kalorieindhold, så forbrugerne køber mad på et oplyst grundlag.

Men spørger man sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, er det branchen selv, der skal komme med et sådan initiativ.

Diabetesforening: Danmark skal bekæmpe overvægt som USA

- Det er ikke fornuftigt at lovgive på alle områder. Det er meget bedre at have en branche med sig end at få en branche imod sig, når man skal skabe yderligere information til forbrugerne.

- Jeg tror på, at det kommer, og jeg mener også at registrere, at andre lande og andre brancher flytter sig, siger han.

Han bliver bakket op af Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), der heller ikke tror på, at lovgivning er svaret.

- Jeg synes, det er er rigtig fint, at man kan gennemskue, hvor mange kalorier der er i mad, hvor meget sukker der er tilsat eller nogle andre ting. Jeg synes, det er en fin idé, som jeg synes, at virksomhederne skal tage til sig, siger hun.

I Venstre vil sundhedsordfører Jane Heitmann heller ikke opfordre direkte til ny lovgivning. Men hun er dog åben for at diskutere forslaget politisk.

Undesøgelse: Kaloriemærkning på menukortet giver sundere valg

- Det er ikke længe siden, at vi så en undersøgelse, som faktisk pegede på, at over 50 procent af danskerne nu er overvægtige.

- Så der er brug for, at vi får lagt alle de gode forslag frem på bordet og kigger på, hvad kan vi gøre, så man måske i højere grad får mulighed for at tage et valg på et oplyst grundlag, når man skal købe mad i butikkerne eller sidder på en restaurant eller skal bestille en menu, siger hun.

Diabetesforeningens opfordring til politikerne kommer, efter at der tirsdag trådte en ny lov i kraft i USA, som forpligter restaurantkæder med 20 eller flere restauranter til at angive, hvor mange kalorier der gemmer sig i retterne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Rend mig i det globale demokrati!

Mikael Jalving
Forestillingen om det universelle demokrati svækker den lokale og kulturelle forankring, hvorfor kommende generationer formentlig ikke vil nære samme intuitive loyalitet over for folkestyret.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her