Fortsæt til indhold
Politik

Borgmester i Struer erkender løftebrud

I Struer høster den siddende borgmester kritik efter løftebrud.

»Jeg tror ikke, jeg kan løbe fra løftebrud.«

Sådan sagde Mads Jakobsen, borgmester i Struer Kommune, under en valgdebat denne uge.

»Når jeg læser valgprogrammet fra sidste gang, så var det svært at få en anden opfattelse, end at vi ville bygge en ny skole. Og det blev der ikke,« uddybede han.

Løftebruddet får nu borgmesterens modkandidat, Socialdemokratiets Niels Viggo Lynghøj, til at råbe op. Han kalder situationen grotesk og kritiserer Mads Jakobsen for lade den sidste byskole vælte uden at bygge en ny, som det ellers blev lovet i 2014. Det skriver TV MidtVest.

Niels Viggo Lynghøj forklarer, at der mangler skolepladser, da antallet af børn i den østlige del af byen stiger.

Også i SF føler man sig ført bag lyset, skriver TV MidtVest. SF-kandidat Grethe Hestbech forklarer, at hun var med til at rive den gamle byskole ned, da hun var i god tro om, at der ville blive bygget en ny.