Ugens Verdenshjørne: Hvem skal efterfølge Merkel? Laschet, Söder eller en helt tredje?
I denne uges afsnit af Jyllands-Postens udlandspodcast "Verdenshjørner" vender vi blikket mod supervalgåret i Tyskland.
Hvem skal efterfølge ”Mutti Europa” - Tysklands kansler, Angela Merkel?
Det er et af de spørgsmål, som tyskerne - men også resten af hele Europa - med både spænding og en vis ængstelse higer efter at kende svaret på.
I denne uges afsnit af ”Verdenshjørner” tager vi hul på snakken og ser nærmere på det såkaldte supervalgår, som i weekenden blev skudt i gang i vores naboland.
Jyllands-Postens korrespondent i Tyskland, Solveig Gram Jensen, er med fra Berlin, mens den tyske udenrigskorrespondent Thomas Borchert, bosat i Danmark, gæster studiet.
Du kan lytte til podcasten her ovenfor eller finde den hos de fleste store podcast-udbydere som eksempelvis Apple Podcast, Google Podcast og Spotify.