I et øjeblik lød Mette Frederiksen, som om det var 2019 igen
Både røde og blå opruster på udlændingepolitikken, som begge sider i dansk politik er sikre på kan give dem nøglerne til sejren ved det næste folketingsvalg. Men hvad står striden egentlig om, og kan det måske i virkeligheden ende med bare at styrke Morten Messerschmidt?
Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser bl.a. på en vild spørgetime i Folketinget i sidste uge.
Vi skal også omkring DF’eren Allan Feldt, der nok blev multimillionær på at sælge vand på flaske, men som har betydeligt mindre held på X og Tiktok.
Dagens udgave af Under Gulvtæppet er den sidste inden sommerferien. Danmarks hyggeligste podcast vender tilbage onsdag 5. august.
Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl
Redaktør: Jacob Grosen
Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen