Fortsæt til indhold
24 min

21. november 2024

»Fiks det, Novo. I har jo penge nok«: EU-profil kræver klar besked om hemmelige aber

Socialdemokratiets mand i Bruxelles er »rystet og bedrøvet« over Novo Nordisks brug af forsøgsaber fra udskældt industri i Vietnam.

Niels Fuglsang er vokset op med køer og grise på en gård i Thy. Som formand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe er dyrene derfor hans mærkesag, og klogest blandt dyrene er aben, minder han om:

»Så dem skal Novo altså passe ordentligt på.«

Det synes han – på baggrund af Jyllands-Postens afsløringer – ikke, de gør. I podcasten ”Novos hemmelige aber” afdækker vi, at Novos forsøgsaber ifølge eksperter kun kan komme fra tre abefarme i Vietnam, som alle beskyldes for at have fået aber fra det sorte marked.

Novo afviser kritikken. »Men det virker, som om Novo ikke har styr på det overhovedet,« siger socialdemokraten Niels Fuglsang.