Fortsæt til indhold
36 min

9. maj 2026

Da Marias søster døde af mavekræft, kom hun i tanke om drikkevandet

Da Marias elskede lillesøster, bliver syg af en sjælden kræftsygdom, går hun på jagt efter en forklaring. Pludselig kommer hun i tanke om drikkevandet.

Nogle år tidligere, husker hun, viste en måling, at nitratniveauet i vandet på den gård, hvor hendes søster var flyttet ud for at finde ro i naturen, lå meget højt.

Var dét årsagen?

Egentlig havde Maria lagt det bag sig, men da nitratdebatten eksploderede midt i folketingsvalgkampen, skrev hun til journalist Lasse Momme.

Al snakken havde fået det til at vokse inde i hende, forklarede hun, men ingen købte rigtigt koblingen, og selvom hendes bekymring bunder i videnskaben, er der intet, der peger på, at lige præcis Marias elskede søster blev syg af nitrat i vandet.

Så hvorfor holder hun alligevel fast?

Hvordan skal vi i det hele taget forholde os til det tæppe af viden om nitrat, vi bliver bombarderet med?

Og hvorfor har vi mennesker brug for en forklaring på de ting i livet, der er allermest uforklarlige?

Det undersøger journalist Lasse Momme i dette afsnit af JP-fortæller.

For vi har, viser det sig, alle brug for vores historier.

Tilrettelægger og fortæller: Lasse Momme

Klip og produktion: Lea Katrine Dam

Podcastredaktør: Jacob Grosen

Foto: Joachim Ladefoged

Der er brugt klip fra DR og TV 2