AGF kom ned på jorden i Lyngby
Der var hviledag for nogle og Superliga-startdebut for andre, da Lyngby stod for skud i anden runde – en kamp, der for AGF’s vedkommende blev spillet i skyggen af Miraklet i Poznań.
Indsatsen lod noget tilbage at ønske, hvilket også var ganske forventet, når man ser på, hvem AGF stillede med fra start og tager den tidlige skade til Tingager i betragtning.
Kampen bliver naturligvis dissekeret af Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø og ikke mindst sat i perspektiv i forhold til de andre vigtige opgaver, der venter i august måned.
Som altid er der også plads til Hvi’e Nyhe’er, Det Litterære Hjørne og Almanakken.
Hvid Røg er nu, ligesom AGF, på egne hænder og åben for et eller flere partnerskaber.
Hvis du vil i kontakt med Hvid Røg, kan du tage kontakt på sture@beamaudio.dk.