Peter Rudbæk er klar til at hoppe i den hvide AGF-trøje
Vi tager temperaturen på AGF inden den første europæiske kamp siden 2012.
AGF spiller torsdag klubbens første europæiske kamp siden 2012. Finske FC Honka venter hjemme i Aarhus, og det sætter sæsonens første afsnit af KSDH - en podcast om AGF fokus på. I studiet har Jonas Wrede Hansen besøg af sportsjournalist Jesper Engmann, der kommer direkte fra Europa League-pressemødet på Ceres Park. Han giver sin vurdering af holdets tilstand dagen før den vigtige kamp, og så bliver situationen omkring anfører Niklas Backmann vendt. Spiller svenskeren fra start mod FC Honka, og kan han overhovedet være sikker på en startplads, når Superliga-sæsonen begynder i næste måned?
Bagefter er tidligere AGF-træner Peter Rudbæk med på en telefonlinje til en snak om en uforglemmelig aften i det vestlige Frankrig for 23 år siden, og så fortæller han, hvordan man som træner forbereder sit hold til en europæisk kamp mod en modstander, som man ikke på forhånd kender særlig meget til.
Du kan finde afsnittet i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.