Fortsæt til indhold
Bilradio

Flere tyske bilmærker klarer sig suverænt bedst i Danmarks største kvalitetsundersøgelse

Lyt til historien om den omfattende undersøgelse, hvor danske bilejere taler ud. Flere kendte mærker dumper.

Det er eksamenstid - også i den danske bilbranche.

27.973 af de skrappeste censorer - bilejerne - har i år vurderet 23 bilmærker på markedet.

De tyske premiummærker scorer højt, men særligt ét mærke imponerer og har ligget nummer 1 de sidste 10 år.

Dumpe-Peter er Fiat, der får selskab af Dacia og Mitsubishi på de lidet flatterende sidstepladser.

De mange bilejere, der har svaret på næsten 200 spørgsmål i den store undersøgelse, Autoindex 2021, fortæller om holdningen til deres bil, værksted, forhandler og til selve mærket.

Bilradio fortæller alt om undersøgelsen i en særlig Bilradio Special, hvor værten, Christian Schacht, har besøg af manden bag analysen, Mikkel Korntved, fra Loyalty Group, der har gennemgået danskernes tilfredshed med bilen siden 2005.

Du kan finde afsnittet i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder