Nyt udspil til bilafgifter kan vende op og ned på danskernes bilkøb
Lyt til gennemgangen af udspillet til nye bilafgifter, der kan give enorme besparelser på en bestemt biltype, mens klassiske benzin- og dieselbiler kan blive nichebiler.
Denne uges Bilradio gennemgår detaljerne i det nye udspil fra Kommissionen for grøn omstilling. Den mest sandsynlige model har indbygget en afgiftsmodel, der kan få enorme konsekvenser for danske bilejere og fremtidige købere, der meget vel kan se frem til dramatiske prisfald på visse biltyper, mens andre biler vil blive mere eller mindre ligegyldige. Vært Christian Schacht og markedsanalytiker Jan Lang dykker helt ned i detaljerne.
Der er desuden nyt fra Volkswagen, som kommer med en ny Golf Variant med ekstra god benplads på bagsædet, og Audi har åbnet op for bestilling af deres helt nye, kompakte elbil.
Redaktionen tester også den nye Renault Megane, som er den dyreste, der nogensinde er blevet produceret med et Megane-skilt på.
Du kan finde afsnittet i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til det og tidligere afsnit herunder.