Danskerne elsker denne bil, og den nye generation er endnu bedre
Lyt til historien om, hvorfor en ny tjekkisk familie- og firmabil fortsat vil være danskernes foretrukne. Værterne anmelder også en ny plug-in hybrid, der giver ekstra meget bil for pengene.
Den hæderkronede Rolls-Royce med en ledning? Jo, den er god nok. Flere af de klassiske modeller er blevet elektriske. En ombygning, der mildt sagt er dyr, og som flere mener er vold på kulturarven. Værterne Christian Schacht og Jens Overgaard kommenterer på nyheden.
Du kan også høre denne uges lytterspørgsmål, der lyder på, hvilken veterancabriolet Bilradio vil anbefale til en voksen mand på 195 cm og 100 kilo, og så dykker redaktionen også ned den nye Skoda Octavia. Bilen der har en mytisk fremtoning som det ultimativt snusfornuftige bilvalg. Holder det endnu, når det gælder den helt nye fjerde generation?
Til test er en usædvanlig Subaru hybrid og et knaldtilbud af en ny plug-in hybrid fra Peugeot.
Du kan finde afsnittet i bl.a. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.