Vores fingre stammer fra finner

Da Charles Darwin tilbage i 1859 ville have sine læsere til at forstå begrebet evolution, bad han dem om at kigge på deres egne hænder, skriver Videnskab.dk.

»Hvad kan være mere besynderligt, end at mandens hånd, der er skabt til at gribe, muldvarpens til at grave, hestens ben, padlen på et marsvin og vingen på en flagermus, alle er formet efter samme mønster, og alle skulle have samme knogler i de samme relative positioner?,« skrev han.

For Darwin var forklaringen enkel. Mennesker, muldvarpe, heste, marsvin og flagermus delte alle en fælles forfader, der havde lemmer med en form for fingre eller kløer.

Efterkommerne udviklede forskellige slags lemmer til forskellige opgaver, men de mistede ikke de anatomiske ligheder, som afslørede deres slægtskab.

Læs også: Menneskets hænder er mere primitive end chimpansers

Nyt studie påpeger hidtil oversete ligheder

I dag fortsætter forskere hans arbejde med nye biologiske værktøjer, og det er nu lykkedes at finde hidtil oversete ligheder.

Et forskerhold fra University of Chicago i USA har netop fundet ud af, at vores hænder ikke bare deler en evolutionær forbindelse til flagermusevinger og hesteklove, men også fiskefinner.

Studiets resultater er for nylig blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

»Ved hjælp af nye molekylære teknikker viser forskerne et sammenfald mellem finnerne, og de knogler, der er i vores hænder og fødder, som er meget mere overbevisende end tidligere. Det løser nogle uafklarede problemer i den klassiske anatomi,« siger Tobias Wang, der er zoofysiolog ved Institut for Bioscience ved Aarhus universitet.

Den nye opdagelse hjælper forskerne med at forstå, hvordan vores forfædre forlod vandet og ændrede deres finner til lemmer, de kunne bruge til at gå rundt på landjorden.

Læs også: Vi klapper i gorillahænderne

Også Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og professor i evolutionshistorie, er imponeret over resultaterne.

»Vi har fat i et af de helt store spørgsmål, der har ligget i den evolutionære understrøm i mere end 150 år: Hvordan er sammenhængen mellem fisk og hvirveldyr på land? Der har ikke været nogen tvivl om, at alle os landdyr kommer fra havet. Den konklusion har fra starten været baseret på komparativ anatomi, altså sammenligning af skeletter på tværs af arter,« skriver han i en e-mail til Videnskab.dk.

»Men der var stadig noget, der manglede. En fiskefinne mindede mere om en slags luffe end en hånd med fingre. Hvordan hang det egentlig sammen evolutionært set? Med dette studie, kommer vi tættere på svaret,« uddyber han.

Vi har manglet en forklaring på fælles forfader

For det blotte øje er der ikke mange ligheder mellem en menneskehånd og en fiskefinne fra for eksempel en guldfisk.

Menneskehånden sidder for enden af en arm. Den har knogler, som udvikler sig fra brusk, og den indeholder blodårer.

Forskellene har længe undret forskerne, for fossilfund viser faktisk, at vi har fælles forfader med finner, som svømmede rundt i verdenshavene for 430 millioner år siden.

Læs også: Derfor begyndte vores forfædre at gå oprejst

Firbenede hvirveldyr, altså dyr der har en rygrad og to par af lemmer, udviklede sig for 360 millioner år siden og indtog hurtigt det tørre land.

»Det er faktisk mere end hundrede år siden, vi blev sikre på, at de knogler, som findes i finner, har været de samme som dem, der er i vores arme, men det nye er fingrene. Dem har vi ikke kunnet forklare,« fortæller Tobias Wang.

»Det er noget af en overraskelse, at dannelsen af både finner og hænder er resultatet af et så tæt samspil mellem gener og celler—at samme gener sender en gruppe celler afsted til en bestemt molekylær adresse for enden af et kropsligt vedhæng, men at de, når de har nået bestemmelsesstedet, så udvikler sig forskelligt,« skriver Peter C. Kjærgaard i e-mailen.