Har du fysisk ondt, hjælper mental træning overraskende meget

Fra sklerose og hjerte-kar-sygdomme til kræft. Smertefulde sygdomme kan lindres med kurser i mindfulness, viser forskning. Selv personer med lidelser, som lægerne ikke kan forklare, får hjælp af metoden.

Artiklens øverste billede
Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med en venlig og accepterende holdning.

Økonomisk støtte fra TrygFonden har muliggjort produktionen af denne artikel til Videnskab.dk, og den er efterfølgende bragt af Jyllands-Posten. Artiklen er produceret efter Videnskab.dk’s retningslinjer for indhold, som produceres og bringes med økonomisk støtte fra institutioner, som finansierer forskning. De kan læses her:  http://videnskab.dk/side/redaktionelt-program#IndholdFraPartnere

Når de fleste går til lægen, får de en recept på nogle piller eller en henvisning til en specialist, der kan kurere deres sygdom.

Men for de cirka 300.000 danskere, der døjer med såkaldte funktionelle lidelser, er det ikke så simpelt.

Lægerne kan ikke forklare, hvorfor en stor del af disse patienter oplever smerter, træthed, hukommelses- eller koncentrationsbesvær i en sådan grad, at de har svært ved at passe et arbejde. De bliver derfor ofte sendt fra den ene specialist til den anden i en flerårig, forgæves jagt på en årsag til symptomerne.

Men mange af patienterne kan få det bedre og undgå den lange tur i sundhedsvæsenets karrusel, hvis de tidligt i behandlingsforløbet bliver sendt på et kursus i ”mindfulness-baseret stressreduktion” (MBSR), hvor de gennem meditation, yoga og opmærksomhedstræning lærer at leve med deres symptomer. Det skriver Videnskab.dk.

Sådan lyder det fra Lone Overby Fjorback, der er overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital samt leder og lektor ved Dansk Center for Mindfulness, der hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Lige nu bliver ”mindfulness” tit brugt, når man har prøvet alt andet. Men jeg synes, at man skulle gøre det omvendt. Man kan godt have det her med langt tidligere i behandlingen i stedet for, at det er sidste skridt, ligesom man ikke behøver at vente med at motionere, til man har fået en blodprop,« siger Lone Overby Fjorback.

Læs mere: Derfor virker mindfulness

Dokumenteret effekt af at trække vejret og føle efter

Når Lone Overby Fjorback fortæller om MBSR, taler hun om at sidde i rundkreds, trække vejret og føle efter.

Det lyder måske lidt underligt, at vejrtræknings- og nærværsøvelser kan lindre mange forskellige slags fysiske smerter, men ikke desto mindre har undersøgelser de seneste år vist, at mindfulness virker lige så effektivt som konventionel behandling på funktionelle lidelser og andre sygdomme.

»Mindfulness er ikke særlig udbredt i sundhedsvæsenet endnu, men det begynder at ændre sig, fordi der er så meget forskning, der nu bliver publiceret i verdens fineste tidsskrifter, og som dokumenterer, at man kan mindske symptomer på stress, angst og depression med mindfulness,« siger Lone Overby Fjorback.

Mangel på behandlere og politisk støtte

Én af grundene til, at mindfulness endnu ikke er udbredt som behandlingsform, er mangel på personale, der er i stand til at udføre de otte uger lange og stramt strukturerede MBSR-kurser på korrekt vis.

Lone Overby Fjorback har derfor sammen med kolleger på Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet søsat en ny uddannelse i metoden, hvorfra det første kuld studerende blev færdige i efteråret 2015.

En anden stopklods er ifølge Lone Overby Fjorback mangel på politisk støtte. Hun forsøger derfor at råbe politikerne op med et budskab om, at det også rent økonomisk kan betale sig at satse på MBSR-kurser i behandlingen af patienter med stress, angst, depression og funktionelle lidelser, der afskærer dem fra arbejdsmarkedet.

»Vi mener, at det er en rigtig god forretning. Rigtig mange mennesker bliver syge af stress, angst og depression. Mange ender endda med at skulle have pension på grund af det. Det er der jo ingen politikere, der kan være interesserede i. Jeg synes, at vi skal prøve at implementere de her metoder på en seriøs måde med ordentligt uddannet personale og koble det sammen med forskning, så man kan se, om de mange gode forandringer rent faktisk sker,« siger Lone Overby Fjorback.

Læs mere: Dansk forsker: Mindfulness-træning af soldater virker

Mindfulness var en succes i dansk forsøg

Men selvom der stadig mangler uddannet personale og politisk støtte til at udbrede brugen af mindfulness, er den forskningsbaserede evidens altså nu på plads, mener Lone Overby Fjorback.

Hun har selv med økonomisk støtte fra TrygFonden gennemført en undersøgelse af effekten af mindfulness-baseret stressreduktion på 119 danske patienter med ”bodily distress syndrome”, der er en samlet forskningsdiagnose for forskellige funktionelle lidelser.

Patienterne blev tilfældigt inddelt i to grupper:

1. Den ene gruppe blev behandlet med det otte uger lange MBSR-forløb.

2. Den anden gruppe fik en ”udvidet sædvanlig behandling,” hvor en specialist i funktionelle lidelser udarbejdede en behandlingsplan, som patienterne skulle arbejde videre med sammen med deres egen praktiserende læge.

Mindfulness-kurset bestod af ni møder a 3,5 timers varighed plus øvelser, som patienterne skulle udføre derhjemme. Under møderne skulle patienterne blandt andet meditere, dyrke yoga og foretage øvelser, hvor de skulle forsøge at holde opmærksomheden på deres åndedræt og lægge mærke til, hvor deres opmærksomhed bevægede sig hen.

»Vi har lært folk teknikker til, hvordan de kan være i deres egen krop. Hvis du står med en krop, der er brudt sammen, som gør ondt over det hele, og som er træt og ikke kan tænke klart, bruger vi tid på at mærke kroppen. Man træner kropsbevidstheden, opmærksomheden og at lægge mærke til, hvilke følelser der er. Man ser også på, hvordan man oplever sin egen sygdom, og man lærer noget om stress og kommunikation,« forklarer Lone Overby Fjorback.

Færre i mindfulnessgruppen gik på pension

Patienterne i mindfulness-gruppen fik det bedre umiddelbart efter behandlingen, og de havde det stadig bedre 15 måneder senere. Patienterne i den anden gruppe oplevede ikke en lige så hurtig effekt, men efter 15 måneder var deres tilstand blevet forbedret lige så meget som mindfulness-gruppens.

Forskerne så også på patienternes evne til at arbejde et år efter behandlingen. Det viste sig, at 25 pct. af patienterne i mindfulness-gruppen havde fået pension, mens det samme gjaldt 45 pct. af patienterne i gruppen med den sædvanlige behandling.

»Det kan være, at man med mindfulnessbehandling kan få et bedre liv efter behandlingen, og at bedringen kan holde sig i et år, og det kan være, at det hindrer, at man ryger helt ud af arbejdsmarkedet,« konkluderer Lone Overby Fjorback på baggrund af studiet.

Læs mere: Mindfulness hjælper kræftsyge

Tidligere behandling kan give økonomisk gevinst

Forskerne regnede sig også frem til, at mindfulnessgruppen kostede sundhedsvæsenet 10.000 kr. mindre per patient i det år, som forsøget varede, sammenlignet med året før.

Undersøgelsen tyder samtidig på, at patienternes funktionelle lidelser begyndte at udvikle sig mange år før, de kom i behandling for dem. Ved at sammenligne hver patient med 50 andre personer med samme køn, alder og etnicitet kunne forskerne se, at patienterne havde haft dobbelt så mange sygemeldinger og dobbelt så meget arbejdsløshed som normalt både fem og 10 år før, de blev behandlet.

»Det kan være, at disse patienter har været syge og i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet fem og 10 år, før de har fået en diagnose,« siger Lone Overby Fjorback.

Der kan derfor være mange penge at spare for samfundet, hvis man diagnosticerer patienterne tidligere og sætter ind med mindfulness hurtigt, mener forskerne.

Mindfulness hjælper mod mange sygdomme

Konklusionerne i Lone Overby Fjorbacks studie passer fuldstændig med den øvrige forskning på området.

Det fortæller Peter la Cour, der selv har forsket i effekten af mindfulness på kroniske smerter, men som ikke har været involveret i Lone Overby Fjorbacks studie.

»Mindfulness kommer fra en alternativ sfære, og det kan umiddelbart lyde, som om det er noget meget frækt og alternativt. Men det er det ikke længere, i og med at mindfulness nu er etableret som evidensbaseret behandling. Der er videnskabeligt bevis for, at det her virker, fordi mange undersøgelser peger den samme vej,« siger Peter la Cour, der er leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, der hører under Liaisonklinikken ved Psykiatrisk Center København.

Peter la Cour står bag en undersøgelse, der viser, at et otte uger langt MBSR-kursus også hjælper patienter med kroniske smerter med at håndtere smerterne og få en øget livskvalitet.

For nylig publicerede forskere for Oxford University et andet studie, der konkluderer, at mindfulness virker lige så effektivt som antidepressiv medicin til at forebygge tilbagevendende depression.

En lang række andre længerevarende sygdomme kan også forebygges og behandles med mindfulness, mener Peter la Cour.

»Meditationsformer som mindfulness kan bruges forebyggende, hvis man lærer det i skolen. Sygdomsmæssigt vil det formentlig have effekt alle steder, hvor man slås med sygdom over lang tid, og hvor sygdommen indskrænker éns livsbetingelser. Jeg synes, at det ville være helt rimeligt, at man udruster patienterne til at kunne leve så godt som muligt med sygdommene,« siger Peter la Cour og nævner sklerose, hjerte-kar- og kræftsygdomme som eksempler på længerevarende sygdomme, hvor mindfulness kan øge patienternes livskvalitet.

Læs mere om, at mindfulness breder sig i sundhedsvæsenet, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.