Vinterdepression: Psykologen slår lysterapi
Vinterdepression afhjælpes bedst med psykologsamtaler – ikke lysterapi, som ellers har været ekstremt populært de seneste år. Det viser et nyt studie. I virkeligheden er en kombination dog nok at foretrække, siger forsker.
Psykologterapi er markant mere effektiv til at forebygge vinterdepression end lysterapi, viser nyt amerikansk studie.
177 personer med vinterdepression deltog i det nye studie. 88 gik i kognitiv terapi hos en psykolog, mens 89 fik lysterapi.
To vintre senere var næsten halvdelen (47 pct.) af de vinterdeprimerede i lysterapigruppen igen ramt af vinterdepression.…