Juraprofessors opråb: Drop straffeloven, legaliser hash og tillad medlidenhedsdrab
Ud med straffeloven. Ind med ’Samfundets 10 bud’ – simplere regler, færre forbud og mildere straffe, hvor man hjælper ofrene for tyveri og vold. Sådan lyder bønnen i en afgangstale fra juraprofessor Flemming Balvig.
Hvis du tror, at artiklens overskrift sensationsforvrænger det budskab, professor Flemming Balvig fra Det Juridiske Fakultet leverede i sin afskedstale på Københavns Universitet om sit syn på straf, så hold godt fast.
Professoren affyrede over for kolleger og andre tilhørere en bredside mod de mange regler, paragraffer og strengere straffe, der i de senere år er indført fra politisk side, skriver Videnskab.dk.
Flemming Balvig mener, at:
- Alle bør have maksimal ytringsfrihed. Væk med paragraffer om racisme og æreskrænkelse.
- Det skal være lovligt at ryge hash, begå selvmord, køre uden sikkerhedssele. Al adfærd, der ikke direkte forvolder andre skade, skal ud af lovgivningen.
- Man aldrig bør straffes for skade, som man påfører andre, hvis de selv har bedt om det eller indgår i sammenhænge, hvor det må forventes, at det gør ondt, om det så er i forbindelse med medlidenhedsdrab, sadomasochisme eller fodboldkampe.
- Alle »udposninger« på straffeloven, som eksplicit kriminaliserer en masse områder, skal væk: rockerloven, lov mod bandekriminalitet, terrorlove og andet – det er »fuldstændig overflødigt« og kan sagtens høre ind under andre paragraffer mod vold og tyveri.
LÆS OGSÅ: Er det farligt at ryge hash?
»Jeg mener, vi bør give frie mennesker så frie udfoldelsesmuligheder som muligt. Det er ikke fællesskabets opgave at tage sig af, hvad det enkelte menneske gør mod sig selv, men hvad det udsætter et andet menneske for. Og det skal være en betydelig skade, før staten træder ind.«
Flemming Balvig mener, at vi ideelt set bør ændre radikalt på den nuværende straffelov, som vi har haft i Danmark siden 1930.
LÆS OGSÅ: Psykopaters hjerner tager ikke ved lære af straf
Samfundet bør i stedet indføre sine egne ’ti bud’, der måske endda kan begrænses til to helt overordnede punkter:
1. Du må ikke slå (hårdt)
2. Du må ikke stjæle (noget af særlig betydning)
»Straffelovsovertrædelser i dag er fyldt op med ’normal’ uorden i et samfund: ruder, der bliver smadret og småting, der bliver stjålet. Der bliver politianmeldt alt, alt for meget. Der sker altså små ubehageligheder, når vi mennesker lever sammen med andre. Sådan er det, og det burde være ’no big deal’, så politiet kunne bruge sin tid på noget andet,« sagde Flemming Balvig.
LÆS OGSÅ: Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet
Ifølge Flemming Balvig er det i stedet op til folk selv – og deres familier – at sørge for straf, når nogen har været for vild eller har stjålet fra andre.
Professoren bruger sig selv som eksempel. I sine yngre dage stjal han et ur fra sin onkels butik. Da Mor Balvig opdagede det, fik han besked på at bruge sine lommepenge på at sende uret tilbage, og da han kom på besøg hos onklen, fik han besked på at gøre de øvrige ure i butikken rene. Han stjal ikke et ur igen.
Senere stjal han kager fra ismejeriet, han bragte varer ud for. Det blev opdaget, og han blev sat til at rydde op i udstillingen, når dagen var omme. Så stjal han ikke flere kager.
En vigtig pointe for Flemming Balvig er, at straffen ganske vist skal straffe, men den skal også stå mål med forbrydelsen og hjælpe dem, det er gået udover. Han oplevede selv en straf, som var træls, og dem, det var gået ud over, fik noget tilbage i form af arbejdskraft. Det var retfærdighed i form af en rimelig tilbagebetaling, som genoprettede balancen mellem ’forbryderen’ og ’offeret’.