Frit redigeret avis blev revet væk

Det blev en rigtig ”kioskbasker”, da Jyllands-Posten den 5. maj på forsiden med de sjældent bruge skrifttyper, Stin – de absolut største af slagsen – kunne fortælle »DANMARK FRIT.«

I et rekordoplag på 103.000 eksemplarer kunne Jyllands-Posten for første gang i flere år præsentere en avis, som var blevet frit redigeret. For selvom Danmark sammenlignet med andre besatte lande havde forholdsvist frie forhold for pressen, så havde den tyske besættelsesmagt efter den 29. august 1943, hvor en undtagelsestilstand blev indført i Danmark, indført skrappere censurregler for de danske aviser.

Alt stof skulle nu forelægges censuren på hotel Kongen af Danmark i København, og en tysk presseofficer kom ofte på Jyllands-Postens redaktion i Aarhus for at kontrollere, at censurreglerne blev overholdt, som det beskrives i Gerhardt Eriksens bog om Jyllands-Posten ”Hvis De vil vide mere”.

Ifølge historiker Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejrens museum er stramningen af pressens forhold symptomatisk for besættelsen af Danmark.

»Formelt set var Danmark og Tyskland også efter den 29. august 1943 to uafhængige lande, som ikke var i krig med hinanden. Men det er tydeligt, at Danmarks såkaldte ”uafhængighed” blev beskåret efter salami-princippet i takt med at krigen skred frem,« forklarer han

Det latterlige lille land

Den 29. august 1943 samlede den tyske befuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, pressens repræsentanter.

»I dette latterlige lille land har pressen i befolkningen indpodet den opfattelse, at Tyskland skulle være svagt.... Hver redaktør vil med sit hoved hæfte for, at folket ikke længere forgiftes,« lød beskeden.

Men da meddelelsen om tyskernes kapitulation til Montgomery indløb den 4. maj om aftenen blev alle regler sat til side. Alligevel udbrød et skeptisk medlem af redaktionen, at tyskerne nok ville beslaglægge alle eksemplarer »i morgen.«

Oplysninger fra de allierede

Det skete ikke, og allerede i dagen inden kapitulationen havde man på forsiden af Jyllands-Posten kunnet læse om Berlins fald og Hamborgs besættelse. Henrik Skov Kristensen fortæller, at danske aviser også under krigen kunne bringe oplysninger, som stammede fra de allierede.

»Danmark var formelt ikke i krig med Tyskland, så tyskerne havde svært ved at forbyde, at aviserne bragte officielle meddelelser fra allieret side. Det så man f.eks. i krigens sidste dage,« forklarer Henrik Skov Kristensen.

Han oplyser, at man i Danmark f.eks. kunne købe ”Gøteborg Handels- og Sjøfartstidende” i velassorterede københavnske kiosker. Det var i princippet heller ikke forbudt at lytte til BBC, men tyskerne forsøgte at forstyrre lytningen ved at anvende kraftige støjsendere. I Norge blev private radioapparater konfiskeret. Det er et godt eksempel på forskellen mellem ”danske” og ”norske” tilstande under krigen.

Trods de frie forhold gik Jyllands-Postens redaktion straks til bekendelse den 5. maj og skrev på forsiden:

»Det har været svært at skulle byde danske læsere aviser af den art, som det var nødvendigt at udsende under den tyske besættelse.«

Ifølge Henrik Skov Kristensen udtrykker det præcist, hvad mange allerede vidste.

»Det er en ren tilståelsessag. Man skriver ret klart, at man under krigen ikke har kunnet skrive frit, men alle i dette land vidste, at det var et grundvilkår. Der var også derfor, at den illegale presse, som læserne satte større lid til, opstod, forklarer han.

Se herunder Jyllands-Postens forsider fra 3-6. maj 1945.